Hvor meget skal staten blande sig i trossamfund?

Grundloven er så porøs i kanten, at politikere i værste fald kan indføre love, som diskriminerer religiøse minoriteter. Det kom frem ved konference om tanke-, tros- og religionsfrihed.

Tanke-, tros- og religionsfrihed er en fundamental og universel menneskerettighed, som hvert enkelt menneske har krav på. På trods af dette er antallet af stater, hvor disse friheder knægtes, i stigning.

Sådan indledes en konference om tros- og religionsfrihed på Christiansborg den 20. marts 2025, som Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde, Humanistisk Samfund og Danske Kirkers Råd står bag.

På niveau med Ungarn

I europæisk sammenhæng rangerer Danmark ifølge forskningsprojektet Atlas of Religious or Belief Minority Rights under gennemsnittet og på niveau med Ungarn, når det gælder beskyttelsen af retten til at tænke, tro og friheden til at vælge eller ikke at vælge en religion, mens andre nordiske lande i sammenligning rangerer over gennemsnit.

Niels Valdemar Vinding. Foto: Svend Løbner

Hvad det kan skyldes, kom islamforsker og lektor ved Teologisk Fakultet på Københavns Universitet Niels Valdemar Vinding ind på:

- Vi står over for store udfordringer, fordi religionsfriheden ikke er ubegrænset, sagde han.  

Grundlovens omtale af religionsfrihed er så nemlig vag, at folkekirken har særstatus og politikere kan bygge videre med love, der kriminaliserer religiøs praksis.

Grænser for grænserne

- Som Grundlovens paragraf 67 gør ganske klart med formuleringerne om, at intet må læres eller foretages som er strid mod sædeligheden og den offentlige orden, så er det bestemt muligt at begrænse religionsfriheden, sagde han.

Men sædeligheden og den offentlige orden betyder ikke bare, at hvad som helst som et flertal i Folketinget måtte finde for moralsk forkasteligt eller dømme aldeles udansk kan forbydes. Nej, der er så at sige grænser for grænserne, sagde han.

Og det er ikke blot klart med diskussionerne om Grundloven; det er også klart beskrevet i Menneskeretskonventionen, som jo med lov er en del af dansk ret, og som forpligter Danmark til at beskytte både trosfrihed og religiøs praksis.

Konferencen samlede et halvt hundrede deltagere. Foto: Svend Løbner.

Retten til at dyrke og vise sin tro

Overordnet set er religionsfrihed retten til at praktisere sin tro. I Danmark er det sikret med Grundloven, som giver borgerne frihed til at danne religiøse fællesskaber og dyrke Gud på den måde, der stemmer overens med deres overbevisning.

- Retten til at udøve sin religion dækker gudstjenester, forkyndelse, bøn, religiøse ritualer i bred forstand, opførelse af kirker og andet, selvfølgelig. Derimod er almindelige aktiviteter med et religiøst islæt eller formål, såsom drift af skoler og sociale institutioner, ikke entydig dækket af lige præcis religion, forklarede han og tilføjede:

- Religionsfriheden indebærer selvfølgelig også retten til ikke at have en religion, samt retten til at skifte tro.

Underordnet Folkekirken?

I praksis er religionsfrihedsinstruktionen helt overvejende at sikre religiøs og menneskesatsbeskyttelse mod og krav på tolerance fra flertallet. Men det er et problem, at andre trossamfund er formuleret og forstået, som de fra folkekirken afvigende, sagde Niels Valdemar Vinding.

- Dermed er de både sprogligt og begrebsligt i et sekundært, et underordnet, men ikke et sideordnet forhold. Et tolereret forhold. Og tolerancen er tit ladet med magt, asymmetri og muligheder for overrettighed.

Religionsfriheden med andre ord slet ikke ubegrænset, og den sandhed er højst aktuel i dagens Danmark, sagde Vinding.

- Vi har i hvert fald de sidste 25 år set betydelig lovgivning, som helt eller delvist er rettet imod dem, citat: der søger at underminere dansk lov og støtter parallelle retsopfattelser.

Kriminalisering af islamisk praksis

Det er en større dagsorden, der ved sin lovgivning rammer alle religiøse i Danmark, fremholdt han.

- Det gælder regler om Koran, indvandring, ghetto, hadtale, ytringer, men også det at få gæsteprædikanter til landet eller få støtte til sit trossamfund er reguleret i denne tid.

- Meget synes styret af helt åbenlyse ønsker om kriminalisering af forskellige aspekter af en opfattet islamisk praksis. Her er en betydelig risiko for forskningsbehandling og illegitim begrænsning af religiøse, fastslog islamforskeren.

Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Foto: Svend Løbner.

Lov eller åbne kort?

Herefter var der paneldebat om forholdet mellem stat og religion:  

- Hvis noget kan foregå af sig selv i det private, så er der ingen grund til at involvere staten i det, sagde Steffen Larsen fra Liberal Alliance og fortsatte:

- Staten skal kun involvere sig steder, hvor der kommer problemer, konflikter eller ballader ud af det, hvis ingen gør noget.

Her nævnte han Muhammedkrisen, hvor danske imamer rejste til Mellemøsten og opildnede til had mod Danmark.

- Det er her, der er brug for en trossamfundslov. Hvis alle spillede med rene og gode kort, så var der ikke noget behov. For trossamfundene regulerer sig selv og praktiserer deres tro indenfor de rammer, de vil. Og så behøver de ikke en stats anerkendelse.

Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Foto: Svend Løbner.

En polariseret debat

Zenia Stampe fra Radikale Venstre lagde vægt på Folkekirken som en vigtig institution i samfundet, hvor man uanset, hvor intenst man tror, kan være med og deltage temmelig uafklaret.

- Men der er selvfølgelig både kristne minoritetsmenigheder, men jo måske især også muslimer, hvor troen fylder mere. Det sætter jo alt muligt i værk, sagde hun.

- Jeg tror, at noget af den islamkritik, der er i Danmark, i virkeligheden dækker over en fremmedgørelse over det at være religiøs og have en tro. Og hvad skal den egentlig have lov til at fylde i vores supersekulariserede samfund.

- Jeg selv er den overbevisning, at religioner gerne må fylde mere og blive mindre tabuiserede i vores samfund. Fordi jeg tror, at vi kommer til at skubbe nogle folk væk. Jeg synes, debatten har været præget af to fronter, hvor den ene har problematiseret eksistensen og tilstedeværelsen af islam.

Om staten skal fylde mere eller mindre?

- Staten fylder jo alt i Danmark. Om det er stat eller samfund, de to begreber flyder over i hinanden. Derfor påvirker stat og lovgivning også religiøse samfund.