Psykolog: Brug ikke kræfter på negative tanker
Din hjerne er som running sushi. Lad tankerne være, så slipper de dit sind. Eller udsæt dem til et afgrænset tidsrum. Så er de måske endda væk. SAMEKSISTENS var med til et foredrag af psykolog Pia Callesen.
Hjernen er som running sushi. Den ene tanke efter den anden kommer rullende på båndet. Du bestemmer, hvilke tanker du vil tage op og dykke ned i. Resten lader du bare være.
Så kommer de nok igen. Men lader du dem være, ruller de videre på båndet.
Men så kommer de minsandten igen. Også her skal du bare lade dem være. Og når der er gået tid nok, tager kokken dem af båndet. Og så er du fri for dem – og til at forholde dig til de nye tanker, der kommer rullende.
Nogenlunde sådan forklarede psykolog i metakognitiv terapi Pia Callesen, hvad metoden går ud på. SAMEKSISTENS deltog ved hendes foredrag i Svendborg.
Tankerne kværnede rundt
Nu kan det lyde som endnu en teoretisk tilgang på psykologiens overfyldte boghylde, men det er mere end det. Dels er metoden efterprøvet videnskabeligt, og dels har Pia Callesen afprøvet den på egen krop.
Da hun og hendes mand ventede et barn med en genfejl, der betød at han ville få farlige epilepsianfald, blev Pia Callesens hoved med det samme fyldt af såkaldte triggertanker. Altså en stime af angstprovokerende tanker.
- Jeg tænkte f.eks.: ’Skal jeg følelsesmæssigt engagere mig, med en meget hård fremtid i sigte?’. ’Hvad vil der ske?’. ’Hvad kan jeg gøre for at forhindre, at min søn ender som en grøntsag?’
Tankerne kværnede rundt, fortæller hun, og det var fristende at bruge det meste af sin vågne tid på at google syndromet for om muligt at blive supermor på området.
Begrænsede sin tænkning
Men hun lod være:
- Med min viden som metakognitiv terapeut vidste jeg godt, at netop den fristende strategi havde en pris. Brugte jeg hele min vågne tid på at undersøge og spekulere i forsøget på at finde løsninger, ville jeg få stress, der kunne udvikle sig til en depression.
Hun tog derfor et vigtigt valg om at begrænse min tænkning. Helt i tråd med metakognitiv terapi:
- Jeg lod mine mange tanker og spørgsmål være og grublede kun over min søns sygdom fra kl. 17-18.
Strategien betød, at Pia Callesen kunne amme og skåne sig selv for stress og fødselsdepression.
-- Min stakkels mand var ikke ’metaficeret’, så han bekymrede sig 10 timer dagligt med et massivt vægttab og angst som konsekvens.
- Vores oplevelse viste mig, hvor kraftfuld metakognitiv terapi er, fortæller hun i et indlæg i Berlingske. Oplevelsen gentog hun i Svendborg ved foredraget ”Lev mere- tænk mindre. Drop overtænkning og få mere overskud i hverdagen.”
Ikke en sæk, men en si
Og her uddybede hun, hvad metakognitiv terapi går ud på:
- Alle har negative tanker, men ikke alle har en psykisk lidelse, udtaler psykolog Adrian Wells, der er ophavsmand til teorien. I bogen ”Attention and Emotion: A Clinical Perspective” fastslår han ud fra 25 års forskning, at det ikke er gavnligt at bruge tid på at grave i fortidens traumer. Sindet er ikke en rygsæk, der ophober dårlige oplevelser, men en si, der lader dem sive igennem og forsvinde.
- Den vigtigste faktor er, hvor meget tid, vi bruger på vores tanker, fortæller Pia Callesen. - Det er tidsforbruget, der giver mistrivsel. Løsningen er ikke at bruge mere tid på at tænke, men at bruge mindre tid på det. Og når vi venter med at tænke på bekymringerne til en time senere på aftenen, kn vi ofte ikke huske, hvad vi bekymrede os om!
Og så kom hun ind på hjernen som en ”running sushi-restaurant”.
- Vi har mellem 30.000 og 50.000 tanker dagligt. Tid på tanker er som benzin på et bål. Modsat forsvinder de tanker, vi ikke bruger tid på at tænke. Nogle gange kan den samme sushi køre rundt igen og igen. Men hvis vi lader den være, bliver den udskiftet.
Sindet er selvhealende
Og her kom hun ind på en skelsættende indsigt:
- Sindet er selvhealende. Vi kommer ikke gennem livet uden skrammer og traumer. Men to tredjedele af voldsofre udvikler ikke traumer efter overfald. Traumer er sår. Hvis man bliver ved med at pille i dem, får de ikke mulighed for at hele. Lad dem være.
Mange bruger 5, 10, ja næsten 24 timer i døgnet på at kæmpe mod tankerne for at undgå at blive fortænkt. Man spekulerer: Hvorfor mig? Man undertrykker, dvæler, fylder huller ud. Men al tankehåndtering bidrager til at holde angsten eller depressionen i live, fortalte Pia Callesen.
- I forsøget på at løse problemet, vedligeholder man problemet. Man trusselsmonitorerer, humørtjekker, grubler og bekymrer sig.
Triggertanker udløser angstfølelser
Pia Callesen har selv virket som kognitiv terapeut i 10 år, men den teori har hun ikke meget til overs for i dag:
- I kognitiv terapi får man et skema, hvor man skal registrere sin lyst og sit humør. Det giver ingen mening.
Heller ikke langsigtede strategier for at undgå, dulme og ”holde badebolden under vandet”. For man bruger energi på alle de strategier.
- Det begynder med triggertanker, der udløser følelser. Mange forfølger tankerne ved at søge på Google. Vi skal lige det modsatte: ”Doing nothing is doing everything.” Brug ikke kræfter på negative tanker. Bålet er der, men hæld ikke benzin på det. Som når man kigger på opvasken uden at tage den. Hvis man lader tankerne være, så selvregulerer de og forsvinder.
Gør intet, fix ikke, dovn bare videre! Ikke tygge på tankerne, ikke klø i myggestikket, lad telefonen ringe. Tanker skal have tid til at regulere sig selv.
Bekymring er spild af tid
Men hvorfor har vi mennesker tendens til at gruble? Der er to overbevisninger at gøre op med: 1. Jeg kan ikke styre mine tanker. 2. Det nytter at bekymre sig. Det hjælper heller ikke at ”samgruble” med forældre eller andre.
- Jeg brugte selv 15 år af mit liv på at ”langtidsærgre” mig. Er det ikke spild af tid? Eller bør man ikke hellere sige: Den fiskekrog venter jeg med at bide på til kl. 20 i aften. Vi kan nemlig styre triggertankerne. Og vi kan styre ”tyggetiden”.
Kan du starte en bekymring på kommando? Ja, det kan du. Det betyder, at du har kontrol. Kan du gruble mere? Kan du blive forstyrret i dine grublerier? Ja, de stopper. Du kan styre dem. Du kan starte, eskalere, stoppe grublerierne. Men du skal øve dig.
Branden er slukket
Spørgsmålet ligger lige på tungen: Nytter bekymringer? Problemer skal jo løses! Skal man da ikke planlægge fremtiden?
- Nej, det kan ikke betale sig at bekymre sig, for så er man mere på vagt, fortalte Pia Callesen.
- Sindet er ikke en trykbeholder, der skal luftes, men en si, der regulerer sig selv. Vent med at gruble, for så går det i sig selv. Branden er slukket.
Livet er lort og lagkage
Og så sluttede hun med en sætning, der har svært ved at forlade bevidstheden:
- Livet er lort og lagkage, men med metakognitiv terapi, skal ingen døje med diagnoser. Metoden kan ikke fjerne problemet, men hjælpe med at styre tankerne, så de ikke bliver til kroniske tilstande.
- Bekymringer og triggertanker er til at øve sig på. Ikke at prøve at løse problemet med. Lad dem være, læg afstand, se en serie…
Foredraget er slut og de flere hundrede deltagere strømmer ud for at købe Pia Callesens bøger. Her skal nævnes:
Lev Mere Tænk Mindre
Drop grublerierne og slip fri af nedtrykthed og depression med metakognitiv terapi.
Grib Livet – Slip Angsten
Sæt dig fri af bekymrende og ængstelige tanker med metakognitiv terapi.
Mod på Livet
Hjælp din teenager i at mestre livet - også i modgang
Lev livet
I metakognitiv bootcamp for at overkomme angst
Besøg Center for Metakognitiv Terapi her: https://cektos.dk/