Forkasteligt, når sult og sygdom bruges som politisk våben

Danmark har et ekstra ansvar for at sige fra, gribe ind og sætte en stopper for Israels gentagne overgreb mod den palæstinensiske befolkning.

Vi ser det jævnligt. Magtfulde nationer blokerer nødhjælp til syge og sultne mennesker, fordi de efter deres mening enten ikke fortjener det, eller fordi deres ledere modsætter sig overgrebsmagtens politik.

Vi ser det lige nu i Gaza, hvor Israel blokerer hårdt tiltrængte fødevarer og medicin til landsstribens krigshærgede befolkning, fordi Hamas ikke vil gå med til ændringer af den indgåede våbenhvileaftale.

Vi så det tidligere, da USA’s præsident Donald Trump lukkede landets officielle ngo USAID og dermed udsætter millioner af mennesker for livsfare.  Ifølge FN står USA for 42 procent af verdens samlede bistand og nødhjælp.

Imens forholder verden sig forbavsende tavs. Også europæiske ledere. Det står i skærende kontrast til deres prompte reaktion, da Trump truede med ekstra told på europæiske varer. Da rørte det vores pengepung. Vores livsgrundlag. Og da kunne vi nok finde ud af at reagere.

Men nu: Uden nødhjælp risikerer millioner af børn, kvinder, mænd, ældre, syge og personer med handicap at lide en langsom død.

Det er en krigsforbrydelse at stoppe nødhjælp, som Israel gør det i øjeblikket. Ja, det falder ind under Geneve konventionernes betegnelse for folkedrab, fordi det vidner om en intention om at udslette en hel befolkningsgruppe.

Ikke nok med at Israel bomber og dræber palæstinensere efter forgodtbefindende. Nu forhindrer de endda de overlevende i at overleve. Og vi er medskyldige.

Ikke kun fordi vi tier, mens overgrebene sker. Men mest fordi vi – selv og via EU - ikke lægger pres på Netanyahu og hans regering.

Israel er Danmarks allierede. Det er USA også – indtil videre. Derfor har vi et ekstra ansvar for at sige fra, gribe ind og sætte en stopper for uhyrlighederne.

Indlægget har været bragt i Avisen Danmark.