Hvorfor betragtes kvinder stadig som en underskudsforretning?

Debattør og foredragsholder Emma Holten kaster et kritisk blik på økonomividenskabens grundideer og regnemodeller i foredragsserie om feministisk økonomi.

Kan man fylde foredragssale landet over med et to timer langt foredrag om økonomi? Det kan debattør og cand.mag. Emma Holten. Siden 2021 har hun turneret landet tyndt med foredraget “Hvad er vi værd” om feministisk økonomi. Sameksistens var med på et udsolgt Bremen Teater i København.

Kvinder er en ‘underskudsforretning’

Allerede ved første slide fanger Holten sit publikum. På det gigantiske baggrundslærred figurerer der to nyhedsoverskrifter:

 “Nye Tal: Kvinder er en underskudsforretning for samfundet” lyder det fra DR i 2013. I 2020 følger ugebrevet Mandag Morgen op med: “Kvinder er fortsat en underskudsforretning for statskassen.”

Selvom det udløser latter i forsamlingen, breder der sig også en uro og en grundlæggende fornemmelse af, at her er noget galt. 

Hvad er det for nogle tal? Hvordan er man kommet frem til det resultat? Hvordan påvirker det politiske beslutningsprocesser? Og, ikke mindst: Skal det forstås sådan, at kvinders arbejde og dermed kvinderne selv har mindre værdi? 

Det er ikke en objektiv proces at fastlægge værdi

Emma Holten tager sit publikum på en rejse gennem idéhistorien tilbage til økonomividenskabens grundlæggere Thomas Hobbes, John Locke og Adam Smith. Holtens ærinde er at vise, at “det ikke er en objektiv proces at fastlægge værdi.”

Køn, etnicitet og status spiller alt sammen ind på vores opfattelse af, hvad der er vigtigt og værdifuldt i vores samfund. Der kan altså godt være en sammenhæng mellem mænd som 'økonomividenskabens fædre' og den konklusion, at kvinder er en underskudsforretning, ræsonnerer Emma Holten. Og sammenhængen mellem den vestlige kulturhistorie og den vestlige økonomiske tradition er central for at forstå, hvilke idéer, der har politisk magt i dag.

- Det, at den bedste idé vinder, er et postulat. Dem, hvis idé vinder, er dem med magt, lyder det fra foredragsholderen.

Man fristes da også til at spørge sig selv, om kvinder ville være en “underskudsforretning” i et matriarkalsk samfund, hvor kvinder i tusindvis af år havde siddet på definitionsmagten som tænkere og magthavere? 

Økonomividenskab set med humanistiske briller

Emma Holten har en bachelor i komparativ litteratur og en kandidat i moderne kultur fra Københavns Universitet. En humanistisk uddannelsesbaggrund, der giver hende et kritisk blik på de fortællinger og normer, vi omgiver os med. Hun er debattør, konsulent og foredragsholder, og har bl.a. leveret oplæg om kvinders status til en FN-konference i New York og ved TedxVienna. Herhjemme har hun især gjort sig bemærket i den offentlige debat om hævnporno. 

Siden 2019 har hendes fokus været den feministiske økonomi. En interesse, der voksede efter længere hospitalsindlæggelse, fortæller Holten. 

Underbetalte sygeplejersker 

Fra sygesengen havde hun nemlig mulighed for at observere sygeplejerskernes arbejde på klods hold:

- Det, der slog mig, var, hvor komplekst sygeplejerskers arbejde er. Det er alt fra hardcore følelsesmæssigt arbejde, over blodprøver og dræn, til administrativt arbejde. Man ser lægen i ét minut - resten af tiden er det sygeplejersken, der kører hele showet, fortæller hun. 

Det gjorde hende interesseret i, hvordan man udregnede værdien af den type arbejde, for:

- Det, at jeg fik så fortrinlig en behandling i 2019 er jo direkte forbundet med, at jeg kan stå her og få et honorar og betale skat af det i dag. Man kan sige, at sygeplejerskerne har skabt værdi gennem mig, lyder det fra Holten.

Dog fandt hun hurtigt ud af, at den værdi er usynlig i Finansministeriets regnemodeller. Her bliver det udelukkende set som en udgift at investere i omsorg, dvs. i sygeplejersker, sosu’er og pædagoger. For der findes ikke en model, der kan måle værdien af lønnet omsorg. 

Det skyldes, mener Holten, at den videnskab, de bruger til at udregne værdi med, er en videnskab, der oprindeligt er udviklet til at udregne værdien i produktion af produkter - ikke i vedligeholdelsen af mennesker. 

Kvinders arbejde usynliggjort

I Holtens gennemgang af de tidlige økonomiske teorier er der da også én ting, der springer i øjnene: Fraværet af det, der traditionelt set har været kvinders arbejde. Og dét selvom alle, der har prøvet at arbejde i en børnehave, være sygeplejerske eller rengøringsassistent, næppe ville kalde det for fritid.

Svaret, siger Holten, kan vi finde i Adam Smiths kendte udsagn: ”Økonomi er fordelingen af knappe ressourcer.” 

Kvinders omsorgsarbejde og arbejde i hjemmet var nemlig ikke en “knap ressource” i 1700-tallet, hvor Smith levede. Her var antagelsen, at det lå i kvinders natur at være omsorgsgivere. Smith boede selv med sin mor, der i hele hans voksenliv skabte rammerne for, at han havde tid og overskud til at fordybe sig i sin tænkning. Men det var altså ikke en kompetence, hun besad, som derfor skulle belønnes. Det var en vedvarende ressource, der flød fra kvinden i overflod. Som naturens ressourcer også var det. Derfor blev værdien af det usynliggjort, og i stedet blev menneskers adfærd og interaktioner reduceret til køb og salg af produkter. Konsekvensen? Rovdrift af mennesker og natur. 

Er et træ mere end et byggemateriale?

Emma Holten illustrerer med et eksempel: Fordi naturen også blev set som en vedvarende ‘gratis’ ressource, så kigger en forretningsmand på et træ og tænker: Der kan laves 10 bænke ud af det her træ - ergo er værdien af dette træ lig med værdien af 10 bænke. 

Men hvad har træet kostet i vand og næringsstoffer? Og hvad med de fugle og mikroorganismer, der bor i træet? Hvad med den CO2, træet suger ud af atmosfæren? Og hvad med den værdi, det har for områdets indbyggere, der spiser frokost under træet om søndagen?

Det er først for nylig, at vi er begyndt at tænke i grønne og sociale bundlinjer. Og der er lang vej igen, fortæller Holten. Økonomisk set er shopping stadig bedre end genbrug, Netflix bedre end søvn, Google bedre end at være offline. Selv krig er godt for den økonomiske aktivitet.

Kolonialistisk tænkning

En anden økonomisk grundantagelse kommer fra John Locke, der med læresætningen: “Det, der ikke udnyttes, er spildt”, retfærdiggjorde fordrivelsen af indianere fra frugtbare landområder i USA. 

På dette tidspunkt arbejdede Locke for en koloniherre, og argumentet om, at “vi kan passe bedre på landet” passede de britiske gentlemen bedre end åbenlys etnisk udrensning, fortæller Holten.

Et argument, der bruges den dag i dag i debatten om, hvorvidt The British Museum skal give stjålne artefakter fra kolonitiden tilbage til de oprindelige ejere: “Vi passer bedre på det.” 

Økonomiske prognoser har stor fejlmargin

Ægteskabet mellem politikere og økonomer blev cementeret under Anden Verdenskrig, hvor begrebet “cost-benifit-analyse” blev opfundet. De økonomiske teorier og modeller viste sig nemlig særdeles egnede til at forudsige kortsigtede udgifter og konsekvenser i forbindelse med militæroperationer. Det gav økonomer en central plads i det politiske maskinrum, som de har bevaret til i dag. For eksempel består Uddannelseskommissionen af seks økonomer og én uddannelsesekspert. 

Siden har disse modeller dog vist sig særdeles uegnede til at forudsige komplekse og langsigtede konsekvenser. En opgørelse fra 2013 viser, at kun 1 ud af 35 økonomiske prognoser er rigtige. Og statistikken er ikke forbedret de seneste fire årtier. 

- Kan man overhovedet kalde et fagområde med den succesrate for en videnskab? spørger Emma Holten halvt i sjov, halvt i alvor. 

Kritisk blik på samfundets grundstrukturer

Og så er vi tilbage ved de indledende overskrifter, for hvad indgår i de beregninger, der fremstiller kvinder som en underskudsforretning? Eller hvad indgår ikke? Fordi økonomer ikke kan udregne effekter af omsorgsarbejde, anses det som værdiløst, når kvinder føder og opfostrer den næste generation af skatteydende borgere på barselsorloven. Ja, faktisk er det en udgift, for kvinden skal jo føde på et hospital, tage orlov fra arbejdsmarkedet og ofte går hun ned i tid efterfølgende. 

Men i nyhedsoverskrifterne fremgår det ikke, at her er tale om ufuldstændige regnemodeller, der overser kvinders sociale indsats. Nej, det fremlægges og forstås af den almindelige dansker som et faktum. Tal, har vi lært, er objektive. 

I sit foredrag kaster Emma Holten et kritisk blik på de dominerende systemer og strukturer i vores samfund, som definerer sandheder og idéer. Og dagens udfordringer - med et kronisk kønnet løngab, en alvorlig klimakrise og en vedvarende global ulighed – viser, at dette kritiske blik er bydende nødvendigt.

Pressefoto af Claudia Vega.