Jøde på tværs: Jeg vil reparere verden med musik

Henrik Goldschmidt har dannet et band med palæstinenser, tyrker og dansker. Musikken binder os sammen, siger han. Det oplevede han også som jøde i de besatte områder af Palæstina. 

”Jeg hedder Henrik Chaim Goldschmidt. Jeg er jøde og mine forældre og bedsteforældre overlevede Holocaust, men nogle af min familie døde i Auschwitz. Da jeg var lille, sagde min farmor til mig: Chaim, du skal reparere verden med musik.”

Band med musiker fra Palæstina

Det fortæller Henrik Goldschmidt, der er kommet til Næstved for at optræde sammen med foreningen ”Ordlyd”. Her kunne publikum fejre fastelavn sammen med ham og hans nye band. De er fire helt forskellige venner, der lykkeligvis har musikken til fælles. 

Henrik Goldschmidt præsenterede bandet således: 

”Bilal Irshed på oud kommer fra Palæstina, fra Nazareth, og er uddannet i Jerusalem; Talay med tyrkiske rødder spiller violin, og det pæredanske medlem Skjold Schønnemann Andreasen er i vores band på saxofon.” 

Henrik spiller selv på alt muligt foruden sin obo. Han er uddannet musiker fra Karajan Akademiet i Berlin og har fra 1985 til nu været solo-oboist i Det Kgl. Kapel.

Melodier skaber glæde på tværs

Henrik Goldschmidt fortæller:

”I 1990’erne kom der flygtninge fra Balkan her til landet og en dag i synagogen sagde Bent Melchior (daværende overrabbiner – red.) til os at vi i det jødiske samfund ikke gjorde nok for dem, vi, der selv ved noget om at være flygtning. Så jeg tog ud til centret i Avnstrup.” 

”Men jeg kunne hverken tale med dem, der var der eller forstå hvad de sagde. Så hvad skulle jeg stille op? Jo, jeg kunne spille, og jeg begyndte at spille en lille meget enkel jødisk melodi! Så snart de hørte den, sagde de, at den da ikke var jødisk. Den var bosnisk – en kendt mellemeuropæisk melodi.” Også publikum kender den vældig godt.

Talay falder ind i Henriks tale: ”Det er en af de mest elskede melodier i Istanbul,” og Bilal siger, at den er lige så elsket i Palæstina!”

Musikken bandt os sammen

”Med en kendt og elsket musik over så store områder får vi en mulighed for at leve sammen efter Holocaust. Jeg fik orlov, tog til Israel og fik også mulighed for at tage til Palæstina, selv om det var kompliceret på grund af de mange kontrolsteder og den grimme mur,” fortæller Goldschmidt og fortsætter:

”Det gjorde stort indtryk på mig at høre palæstinensernes fortællinger om deres oplevelse af israelere som fjender og deres store ulykke, det, som vi andre havde opfattet som vores livs mirakel. Men når jeg fik lejlighed til at tage ud til landsbyerne og spille med børnene, som ikke vidste hvor jeg kom fra, blev det igen godt. Musikken reparerede virkelig, for musikken gjorde at hverken børn eller voksne så mig som fjende. Musikken bandt os sammen.” 

Instrumenter findes overalt: skeer og vandrør

”De havde ingen instrumenter i deres fattigdom, men vi fandt skeer frem, og jeg kan på tre lektioner lære jer at spille med skeer! Eller en flaske med ris, der kan rystes i flere rytmer. Og se, her er et vandrør. Det har jeg boret nogle huller i og sat et mundstykke på, så det kan spille en lille vemodig melodi.”

Henrik Goldschmidt har dannet Goldschmidts Akademi, der underviser alle børn gratis. Akademiet holder til på Rentemestervej i Københavns Nordvestkvarter og har elever af alle religioner og etniciteter. 

Talay fortæller at han har gået på akademiet, siden han var fire år. For nylig har han modtaget en guldpris for sin suveræne beherskelse af violinen, en meget prestigefyldt pris. Det fælles for eleverne på akademiet, at de alle er helt forskellige, og at hele deres person respekteres. 

Det får publikum i Næstved et par eksempler på.

The Middle East Peace Orchestra

”I 2003 dannede jeg fredsorkestret The Middle East Peace Orchestra, hvor folk med vidt forskellig baggrund mødes i et kunstnerisk samarbejde på tværs af eksisterende fordomme og modsætninger. I husker nok den forfærdelige dag for ni år siden, da der blev skudt ved krudttønden, hvor Finn Nørgaard blev dræbt. Vi var i Israel ligesom den nuværende overrabbiner (Jaïr Melchior – red.) og fik straks besked om hvad der var sket.” 

”Så vi var meget urolige: der skulle være konfirmation hjemme og stor fest i den bygning, der ligger lige bagved synagogen. Vores gode ven Dan holdt vagt. Kun få timer senere blev han skudt og dræbt. Også gerningsmanden blev slået ihjel. Dan, som var alles ven, var en eminent baseball-træner. Drabsmanden var blevet radikaliseret og havde fået påført had. 

”Tænk, disse to mænd kunne have spillet baseball sammen! Tænk, at tre liv så tragisk og meningsløst skulle gå til spilde!”

”Vi tog straks hjem til København og samledes om Dans far. Jeg spurgte ham, om vi måtte komme med vores musikelever og han sagde straks ja.

En hel mangfoldighed i synagogen

I Synagogen sad hele det etablerede Danmark, statsministeren og repræsentanter fra hele Folketinget, lige fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti. Børnekoret fra musikakademiet, drengene med kalot og nogle af pigerne med tørklæde sang Leonard Cohens ”Halleluja!” 

”Lad os synge den,” sagde Henrik Goldschmidt og satte sig hen til klaveret, sang og spillede, og publikum synger med, betaget over øjeblikket.

Henrik slutter sin fortælling mere dystert:

”Det er som om verden er blevet vanvittig og har kastet sig ud i en blodrus. Vi har heldigvis kunnet leve på skolen uden politibeskyttelse, men jeg fik en dødstrussel inden jul. Gerningsmanden blev fundet,” sluttede han, hvorefter der blev spillet meget mere. Applausen ville ingen ende tage – og publikum fik ekstranummer.

Fastelavn og lovsang

Vi glemte på ingen måde alvoren denne fastelavns søndag, men der blev tændt et lys i vores krigshærgede mørke. Der blev spillet lovsange til lyset og livet og hvert eneste menneskes uvurderlige værdi. Der var fred og fredselskere i Ordlyds gæstfrie hus.

Ordlyd er en forening, der har indrettet sig på Rugvænget 4 i Næstved, hvor der er en stor stue med plads til 30 gæster, et godt og nystemt Hindsbergklaver og et køkken, hvorfra der serveres kolde og varme drikke. Ordlyd afholder åbne dagligstuearrangementer med og om litteratur og musik og lader optrædende gå i dialog med tilhørerne om den litteratur og musik, der præsenteres. Håbet er, at kunsten giver appetit på mere.

Publiceret første gang 14. februar 2024.