Ahmad leder efter forsvundne familiemedlemmer på makabre billeder

Traumatiske oplevelser er hverdag for danske syrere i efterdønningerne af Bashar al-Assads fald. De har brug for tryghed, ikke uvished om deres fremtid, siger psykolog.

Ahmad Makki har drevet Svendborg Spisested med sin kæreste siden 2019. Foto: Michala Linn

- Kan du forestille dig at lede efter dine familiemedlemmer på de billeder, der kommer ud fra Syrien lige nu? spørger 33-årige Ahmad Makki med henvisning til de sindsoprivende billeder og beretninger fra massegrave, fangelejre og fængsler, der de seneste uger har oversvømmet medier i kølvandet på Assad-regimets fald den 8. december.

- Det er så forfærdeligt. Jeg kan ikke beskrive de følelser, det giver mig, fortæller han.

Ahmad er én af de knap 2,5 millioner syrere, der i 2013 tog flugten fra borgerkrigen i Syrien (Kilde: UNHCR). Han kommer fra Midan-bydelen i Damaskus, hvor mange af de tidlige protester mod Assad-regimet fandt sted, og hvor hans familie stadig befinder sig. Her kunne den mindste mistanke fra styret resultere i fængsel uden rettergang.

Familie anholdt og forsvundet

Det gjorde det for Ahmads far og onkel, der begge blev arresteret af hæren:

- De kom og tog min far i halvanden måned, fordi han havde demonstreret i 2011. Da han kom tilbage var det forfærdeligt. Du ved, hvor forfærdelige ting, der sker i fængslerne, fortæller han og ryster på hovedet.

”Jeg har aldrig set min far så glad”, siger Ahmad om en video, der viser faren dansende i Damaskus’ gader efter oprørerne overtog kontrollen med byen. For få uger siden kunne offentliggørelsen af den have kostet ham livet. Foto: Michala Linn.

Se videoen nederst i artiklen.

Sednaya-fængslet uden for Damaskus er blevet kaldt ”et menneskeligt slagtehus” af Amnesty International, der i en rapport fra 2017 kunne melde om grusomme tortur- og henrettelsesmetoder på stedet. ADMSP (Association of Detainees and the Missing of Sednaya Prison) vurderer, at mere end 30.000 civile har mistet livet i fængslet mellem 2011 og 2018.

Onklen blev arresteret i 2013, og ingen har set ham siden.

- Nu hvor alle fængslerne er åbne, prøver min familie at finde min onkel og andre familiemedlemmer. Men vi ved ikke, hvor de er blevet tilbageholdt. Vi ved ingenting, fortsætter Ahmad.

Spurgte man under styret efter sine pårørende, kriminaliserede man nemlig sig selv, forklarer Ahmad.

- Det har været nogle forfærdelige år for os, hvor vi ikke har kunnet lede efter ham, husker han.

Censur og frygt

Ahmad løfter dermed sløret for, hvad det vil sige at leve under et brutalt diktatur med sindelagskontrol:

- Man er altid bange. Vi ville ikke gå på gaden. Vi kunne ikke tale frit - selv ikke i hjemmet. Og vi kunne aldrig tale om politik, forklarer han.

Har du været bange for at udtale dig om dine oplevelser indtil nu?

- Selvfølgelig. Vi har for eksempel ikke kunnet flage med dette flag (det syriske uafhængighedsflag, red.), for måske holder Assads folk øje med folk uden for Syrien og afstraffer familien derhjemme.

Traumatiske oplevelser går igen hos flygtninge

Psykolog og traumeekspert Naderah Parwani genkender Ahmads oplevelser fra de beretninger, hun hører fra flygtninge i traumebehandling. Også hvordan globale begivenheder kan virke (re)traumatiserende:

- Jeg har mange ældre kommer i terapi år senere, fordi videoer fra Syrien eller Palæstina vækker deres traumer, forklarer hun.

- Ved en traumerespons overtager fortiden nuet. Så går kroppen i ”kæmp, flygt eller frys”-tilstand, lyder det fra psykologen. Det kan blandt andet give symptomer som brystsmerter, søvnproblemer, katastrofetanker, depression og angst.

En forskningsartikel fra tidsskriftet Scandinavian Journal of Public Health konkluderede i 2020, at hele 43 procent af de syriske flygtninge led af PTSD. 41 procent kæmpede med depression og 27 procent med angst.

Naderah Parwani tilføjer:

Og et traume er ikke blot noget, der sker inde i et individ. Det splitter familier og venner fra hinanden. Et dødeligt traume splitter kroppen fra hinanden. Et traume sprænger ens hjem i luften.

Danmark skal give syrere en tryg base

I kølvandet på regimefaldet kom debatten i Danmark hurtigt til at handle om hjemsendelse af syriske flygtninge. Men sikkerhed og vished er fundamentet for heling - for den enkelte og for syrere som folk, forklarer psykologen:

- Flygtninge har brug for en tryg base. Det, der sker nu, er, at de bliver presset, i stedet for at man støtter og hjælper dem, vurderer Parwani, der understreger vigtigheden af at anerkende både det individuelle og det kollektive traume i forbindelse med borgerkrigen.

Hun foreslår psykologhjælp og hjælp til opbygning af ressourcer som nogle af de tiltag, der kunne forbedre de syriske flygtninges situation. Sådan hjælper man dem bedst videre, siger hun:

- Hvis de så en dag vil vende tilbage, så kan de bruge de ressourcer på at genopbygge deres land, lyder det.

Endelig kan Ahmad flage med det syriske uafhængighedsflag. Foto: Michala Linn.

Håb om genforening med familien

Ahmad er én af de syrere, der gerne vil tilbage, når situationen er stabil:

- Jeg monitorerer situationen, og jeg vil gerne tilbage - men ikke før der er politisk stabilitet, siger han.

Det er primært familien og en ansvarsfølelse for Syriens fremtid, der trækker:

- At være adskilt fra min familie i alle disse år har været for hårdt. Jeg vil hjem og hjælpe og støtte dem og genopbygge Syrien.

Men han opfordrer samtidig til nuancer i debatten om syrernes fremtid:

- Alle syrere har hver deres situation. Nogen har ikke et hjem eller familie i Syrien. De har ingenting at komme tilbage til.

- Jeg har ikke børn i Danmark, så min situation er anderledes, fordi jeg har grund til at tage tilbage. Andre har grund til at blive her, afslutter han.