Digter og psykolog: ’Skriftsproget er en indgang til at forandre verden’

To digtere med minoritetsbaggrund mødtes i Aarhus for at tale om at skrive og leve i fred. Om forskellen på at skrive i vrede og taknemlighed og om at lade skriften bygge bro og åbne et rum for erkendelse af det fælles åndelige.

Kvinden havde tårer i øjnene, og hendes stemme knækkede over, men hun smilede, mens hun talte.
”Jeg har været til en masse forskellige litteraturarrangementer i dag, men det, der opstod i rummet her, er noget helt særligt og fuldstændig anderledes end alt det andet, jeg har oplevet. Det bevægede mig virkelig,” sagde hun.
Kvinden var en af deltagerne ved arrangementet ”At skrive og leve i fred”, som fandt sted i slutningen af juni under litteraturfestivalen LiteratureXchange. Blandt festivalens hovednavne var forfattere som nigerianske Chigozie Obioma og norske Erlend Loe. Der var også mange etablerede danske forfatternavne på plakaten. Mindre kendte var de to forfattere, der mødtes på Godsbanen i et lokale indrettet med genbrugsmøbler og vægge, der var plastret til med litterære tidsskrifter og digtcitater. Lokalet, som bliver brugt til møder og kurser for blandt andet lokale skrive- og forfattergrupper, var imidlertid næsten fyldt, da de to forfattere, Naiha Khijee og Özcan Ajrulovski, mødtes til en samtale med moderator Zainab Nasrati.

Spoken word og spiritualitet
Naiha Khijee er digter med rødder i spoken word-traditionen og er uddannet psykolog. Hun har pakistanske rødder og er muslim, og netop baggrunden som etnisk og religiøs minoritet i Danmark og muslim med stærk interesse for krydsfeltet mellem skrift, psyke og spiritualitet afspejler sig i hendes digtsamlinger og kom tydeligt frem ved arrangementet i Aarhus.
”Jeg har bevæget mig som menneske og som digter de seneste år, og selv om jeg på ingen måde er ked af, hvad jeg har skrevet i mine to første digtsamlinger, er det vigtigt for mig at arbejde på en anderledes måde nu,” sagde hun.
Hendes to første digtsamlinger ”Kære søster” og ”Læg en besked” handler blandt andet om usund præstationskultur, forskelsbehandling og feminisme samt om sociale medier og den – indimellem overfladiske og kyniske måde – vi omgås hinanden på.
”Det paradoksale var, at de svære følelser og den vrede, jeg skrev på, ikke bare blev forløst i digtene, men blev noget, jeg genoplevede, hver gang jeg læste mine digte op eller talte om dem. Det fik mig til at tænke over, hvad jeg bringer ind i verden med mine digte – og hvad jeg ønsker at bringe ind i verden,” sagde hun.
Som en digter, der er vokset op med islams åndelige tradition som en del af sin opdragelse og identitet efterlyste Naiha Khiljee forfattere, der beskæftiger sig med det åndelige og med mødestedet mellem det materielle og det metafysiske.
”Heldigvis synes jeg, at der i moderne skandinavisk litteratur er nogle store og stærke stemmer, som kan netop det,” sagde hun og nævnte danske Josefine Klougart, islandske Jón Kalman Stefánsson og danske Rakel Haslund-Gjerrild. Af sidstnævnte pegede hun på bogen ”Alle himlens fugle”, hvor en afsluttende sætning lyder: ”Nu ved vi, at havet er stort, men himlen er større”.

Vil gerne åbne et rum i læserne
Naiha Khiljee uddybede, at hun tror på, at den intention, man går ind i skriften med – på samme måde, som den intention, man træder ind i et rum med – skaber bestemte former for forandring, eller har potentiale for bestemte former for forandring.
”Jeg håber, at det, jeg skriver, kan åbne et rum i læserne, som de måske ikke har kendt til. Jeg skriver ikke, for at læserne skal lære mig bedre at kende, men for at de kan lære sig selv bedre at kende – og måske opnå større indre fred,” sagde hun.
Netop fred – indre og ydre – var temaet. Hele litteraturfestivalen havde FN’s Verdensmål nr. 16 om ”fred, retfærdighed og stærke institutioner”; som tema, og ordstyrer Zainab Nasrati indledte derfor arrangementet med at spørge de to forfattere, hvorvidt de mener, at litteratur kan medvirke til at skabe fred, og om de selv havde oplevet, at det at skrive giver dem fred.
Til det sagde Özcan Ajrulovski, der er efterkommer efter indvandrere fra Eks-jugoslavien med makedonsk-tyrkisk baggrund.
”Jeg ved ikke, om litteratur kan skabe fred, hvis man tænker på de voldsomme konflikter, vi ser internationalt. Men jeg tror på, at vi ved at læse litteratur, som er skrevet af dem, vi måske umiddelbart opfatter som anderledes og har tendens til at udpege som farlige eller forkerte, kan opnå en form for forståelse. Måske fører det ikke til, at vi bliver enige, og vi skal ikke være ens, men hvis det kan skabe en form for respekt og vilje til at være fælles om noget, kan det medvirke til et mere fredeligt samfund,” sagde han.

At vågne op som en fremmed
Hans første digtsamling ”Jeg vågner op som en fremmed”, der udkom i 2017, kredser om at om at blive betragtet som fremmed, i det land man anser som sit hjemland, og skildrer opvæksten og livet indefra som muslim og etnisk minoritet i Danmark. Den indeholder samtidig et stærkt ønske om at række ud og danne bro mellem mennesker. Det gælder fx digtet ”Dannebrog”, som var blandt de digte, Özcan Ajrulovski læste op i Aarhus.
”Det spiller på ligheden mellem Dannebrog og danne bro, for det er virkelig mit ønske, at vi kan danne bro mellem mennesker, der alle ønsker at have Danmark som et hjemland;” sagde han.
Han fortalte, at han blev inspireret til at skrive digtet, da han så et indslag i tv fra en mindehøjtidelighed for ofrene for Anders Bering Breiviks massedrab i Oslo.
”Højtideligheden samlede kunstnere og mennesker med forskellige baggrunde, og jeg fik den tanke, om det virkelig er den slags katastrofale begivenheder, der skal til, for at vi kan forene os. Det håber jeg ikke,” sagde han.

Forsvar, fjendskab og fred
Moderator Zainab Nasrati står bag det lille forlag Ordskælv, der udgiver litteratur af mennesker, som af den ene eller anden grund ikke let kommer til orde i den offentlige debat. Hun spurgte de to medvirkende forfattere, hvordan de opfattede forholdet mellem indre og ydre fred og fortalte om det arabisk-islamiske begreb zakeena, der betyder fred i hjertet eller indre, åndelig fred.
”Jeg tænker indimellem på, at hvis man går ud i verden og lader os om, at man ikke bliver mødt med fjendskab, så er man i stand til meget mere, end hvis man taler fra en forsvarsposition, selv om den forsvarsposition kan have nok så mange gode grunde, for eksempel fordi man som muslim i Danmark meget ofte skal forsvare sig og bliver mistænkeliggjort,” sagde hun.
Til det sagde Naiha Khiljee: ”Jeg kan godt lide, at du siger ’lader som om’, for det peger på menneskets evne til at forestille sig noget. Mennesket har en enorm kapacitet for fantasi, og jeg er meget optaget af, hvordan fantasien og kreativiteten kan få plads både i mig og i mine medmennesker.”
Hun tilføjede, at hun nu arbejder på en roman, som hun har fået ro til at skrive via et arbejdslegat fra Statens Kunstfond, og at hun nu tillader sig selv at bruge tid på at finde fred og arbejde med de åndelige aspekter af livet.
”Jeg har selv oplevet, at min kreativitet svinder ind, så længe jeg skriver på vrede. Når jeg finder tilbage til det rum i mig, hvor der er fred, vokser kreativiteten og fantasien nærmest eksplosivt,” sagde hun.

Superhelt
Özcan Ajrulovski tog tråden op ved at læse titeldigte fra sin nyeste digtsamling, ”Superhelt”, der tematiserer fraværet af en far og moren som rollemodel og ’superhelt’, samt jeg’ets ønske om at blive den virkelige superhelt for sin søn, som hans mor har været for ham.
”I min opvækst har jeg ikke beskæftiget mig med, at jeg aldrig har kendt min far. Jeg valgte at sige, at jeg havde en fantastisk mor, som gjorde det ud for både mor og far. Men da jeg selv blev far, blev jeg klar over, at det var svært for mig, for ordet og begrebet ’far’ forbandt jeg ned fravær og med noget negativt. Derfor måtte jeg igennem en proces, mens jeg skrev bogen, før jeg kunne se mig selv i rollen som far. Det handlede nok også om at give slip på negative følelser og finde en form for fred med det, der var,” sagde han.