Her taler unge om tro - uden at sætte hinanden i bås

”The Feast” er med at skabe rodfæstede og lyttende unge og dermed bedre sameksistens i det multikulturelle Birmingham. Konceptet blev for nylig delt i København.

Af Kristine Kaaber Pors, antropolog, koordinator for socialt arbejde og socialetik, Københavns stift

”Den unge generation er mere flydende i deres religiøse tilhørsforhold end tidligere generationer. I samtaler om sameksistens, solidaritet og tro, skal man ikke bare stille ”troskasser” op. Der skal være plads også til dem, der ikke lige ser sig selv i en af de bokse.”

Sådan indledte 30-årige kandidat i tværgående islam-studier, Marie Brittain, sin introduktion til en workshop i København om den britiske The Feast-metode, som har succes med at skabe rodfæstede og lyttende unge mennesker og dermed bedre sameksistens i det multikulturelle Birmingham. Marie Brittain og kollega Kübra Kalagöz havde lavet feltarbejde hos The Feast i forbindelse med speciale-studier i foråret.

”Det er vigtigt med et mere inkluderende sprog, så de, der er usikre på at høre til, føler, at de også kan få lov at være der og bidrage,” tilføjede Brittain.

Workshoppen var arrangeret af Nørrebro Provsti og Folkekirke og Religionsmøde.

Vigtigt at tale om tro og identitet

I Birmingham har ungdoms-dialoginitiativet The Feast i 15 år arbejdet for bedre sameksistens mellem unge af kristen, kulturkristen, muslimsk, kulturmuslimsk, sikhisk, hinduistisk mfl. baggrunde.  

Direktør Jill Appleton har mange års erfaring som gymnasielærer, før hun kom til The Feast:

”Unge mennesker identificerer sig ikke som religiøse, men de taler måske om deres ”faith background” eller ”family faith background”. Selv er jeg ikke vokset op med en kristen baggrund, men har først senere indset, hvor vigtig en dimension det er, hvis man vil sameksistensen. Hvis ikke man taler om tro og identitet, så følger de unge bare de mest højlydte og overbevisende aktører på sociale medier, men ofte med en underliggende oplevelse af ikke at høre til.

Appleton har nu været 5 år på posten som direktør for dialoginitiativet.

”The Feast ønsker at give børn og unge en chance for at tænke sig om, hjælpe dem med at føle, at de hører til. Og at man kan leve godt med forskelligheder. Derfor øver og deler vi konkrete redskaber til dialog,” fortæller hun.

Robuste unge i meningsfulde relationer

På The Feasts workshops taler de unge mere overordnet om, hvad et godt liv og trivsel (”well-being”) er. Tro og livssyn er også en del af samtalen, og erfaringen er, at de unge netop af den grund, fordi det aspekt er med, føler sig hørt og set på en anden måde.

I sekulariserede Birmingham - og i Danmark - kan det til daglig opleves som et tabu at tale om tro og livssyn. Absolut anti-cool. The Feast har formået at sætte rammerne for en samtale, hvor der også er plads til de mere eftertænksomme og eksistentielle sider af tilværelsen.

The Feast begyndte som en kirkelig græsrodsaktivitet i Birminghams multikulturelle kvarterer, men har i dag et omfattende skoleprogram og otte ansatte. Formålet med The Feast er helt præcist at ”se robuste unge der hviler i deres tro og identitet, og som skaber meningsfulde relationer med unge fra andre traditioner. De unge mennesker er trygge ved at drøfte udfordrende problemstillinger og engageret i bidrage til god sameksistens med deres naboer[1].

”Virkelig god lytning er helbredende, ja transformerende. Hvis du føler dig lyttet til og forstået, så åbner det for helt andre typer af relationer. Vi ønsker, at de unge lærer sig sådan en praksis.”

Afslører og afmonterer fordomme

The Feast har et efterspurgt skoleprogram om trivsel og tilhørsforhold. Her tales åbent om, for eksempel hvordan det føles, når andre taler om én ud fra fordomme, eller om ens familie. Når andre får en til at føle sig lille. Eller hvordan det føles, når man selv af og til har fordomme om andre.

Sådanne samtaler går bedst i mindre grupper, hvor man kan tale sig ind på hinanden ved at være åbne om konkrete situationer, men hvor det er helt forbudt at generalisere. Hvad er det, vi ser hos hinanden: påklædning, bolig, synlige symboler? Og hvad er det andre ikke ser: tro, værdier, relationer, frygt og vaner? Ingen er lig med deres tro eller tradition, alle former den og vil ses som selvstændige aktører.

The Feast oplever også unge, der har vendt etableret religion ryggen på grund af en opvækst med hvad de oplevede som lovlig snæversynede religiøse forældre. I Storbritannien – og i Danmark - stiller nyere grupper af organiserede ateister og/eller humanister gode spørgsmål som må lyttes til. Af og til er disse grupper meget aggressive overfor religion i det hele taget, og skaber nye bokse, som nogle gange gør noget godt for samtalen, nogle gange ikke. Det er ikke religioner og traditioner, der går i dialog, det er mennesker med forskellige rødder og livsveje.

Religiøse ledere bliver ”trofaste venner”

Skoler og ungdomsuddannelser kan være steder for meningsfulde samtaler om identitet. Pastor David Gould, Smethwick, Birmingham, påpegede, at ”unge har brug for et sted, hvor der må stilles spørgsmål ved alting, men at der nogle gange har været modstand blandt præsterne for at skabe sådanne rum.”

”Vi er nødt til at være åbne for, at trosdogmer kan pilles fra hinanden, vi er jo alle en del af Guds familie. Faktisk skal vi presse og selv ud i uenigheder, nærmest opsøge dem, for at teste vores relationer og udvikle dem”.

Flere af de besøgende præster er med i Faithful Friends, en gruppe af religiøse ledere fra Birmingham, der over fem år har mødtes for at lære hinanden bedre at kende, først en gang om måneden til aftensmad på en pub, siden på rejse til hinandens betydningsfulde steder, som var alt fra et lejrsted i Storbritannien, til sikh-templer i Pakistan.

Kontakten mellem de religiøse ledere fik helt konkret betydning under corona-epidemien, hvor religiøse netværk via kirker, sikh-templer og moskeer oplyste og støttede minoritetsgrupper, der ellers ikke blev orienteret direkte.