Han kom til Danmark og blev sprogets mester

Dino Copeljs nye digtsamling ”Forbandede styrke” udtrykker en særlig kærlighed til medmennesket uden skelen til etnicitet og religion.

Dino Copelj kom her til landet som 15-årig og måtte lære dansk som fremmedsprog. Det blev både til digtning og kultur som vi nu har fået i denne samling af en sprogets mester, en gave til os indfødte og hans egne tilkommere.

Hele værket igennem - fra prologen ”Forbandede styrke” til samlingens slutdigt ”Afsked” får læseren vidnesbyrd om eminent indføling og intellektuel forståelse for det danske sprog.

Her lærer læseren om digterens baggrund, der er udgangspunktet for hans troskab i forholdet til medmennesket.

Handlingen

Bogen skildrer i digterens forskellige digte hans liv fra fødsel til den nu modne mand med kone og børn. Vi oplever, hvordan han og hans familie er blevet etnisk udrenset. Vi glemmer aldrig de 8372 bosniske mænd og drenge, der blev slagtet i 1990’erne i den ”største forbrydelse mod menneskelighed i Europa siden anden verdenskrig”.

”Den kristne barmhjertighed lugtede af terror (…)” (p.70)

Digteren kommer til Danmark, mens hans højtelskede bedsteforældre kommer til Hörby i Sverige.

Vores ungersvend vil absolut besøge dem, og da han allerede har opdaget at hverken liv eller adfærd har nogen logisk sammenhæng, drager han bare af sted.

En eventyrlig rejse

Mens han venter på færgen, bliver han ramt af en mågeklat. Det bringer lykke, siger man. Men han bliver alligevel meget bange. Det går ham, som vi kan gætte: Efter fire timers sejltur bliver han trukket til side og forhørt, så han frygter det værste.

I en bog som denne er det på sin plads at ”spoile” handlingen, for der er altid meget mere på færde end slutningen: Politimanden kigger efter nøjere omtanke på ham og siger: ”Taxi to Halmstad.” Således bliver han kørt til stationen. Når han sit tog, så han kan komme videre? Mågen får sin egen betydning. Jo, der er også meget at smile ad.

Senere finder digteren og Edina sammen. Forklaringer er unødvendige. De kan passe på hinanden, skabe en tilværelse sammen, holde ud og glæde sig i den sure realisme, surrealismen, som verden byder på. De lever i en meningsløs verden med så mange stormomsuste bølger, at de bare er nødt til at være stærke. Det er netop den styrke i prologen, det første digt, der bogen igennem viser, at forbandelse og velsignelse er tvillinger.

Logikken

Dino Copelj er i det hele taget fuld af humor og humør: han har erfaret at der ingen logik er i tilværelsen; han har prøvet den eventuelle mulighed, for han har talt med Irene, der er feminist og mener, at alle mænd er ens, så:

”…det er svært at finde en rigtig mand nu om dage.
jeg spurgte, hvorfor hun så ikke
valgte den første mand,
hun mødte,
og fik at vide
at jeg skulle holde min kæft.” (s. 54)

Irene er en kvinde som taler meget, men” sjældent siger noget”.

Respekten

Der er mange slags mennesker her, som i de tidligere bøger: Skildringen af suppe, som kunne synes helt ubetydelig, bliver til en varm, hengiven menneskeskildring: Damen, der kommer med suppe, kogt på gris og tilsat kød-og melboller, får at vide, at Dino ikke spiser gris. Hun bliver pinligt berørt, men viser en fin sans for medmenneskelig relation, og i stedet for banal forargelse viser hun respekt: ”Undskyld, det vidste jeg ikke.” siger hun. Teksten fortsætter:

”Jeg mente, at det ikke var
noget at undskylde for,
for det var ikke suppen,
men hendes intention
og måden at være på
der gav min mave og mit hjerte
en dejlig varm følelse
af velbehag.”

Dino Copeljs nye digtsamling er endnu et udtryk for den specielle kærlighed, han fremskriver til sine medmennesker, allesammen uden skelen til etnicitet eller religion. Han bærer alle sine omvæltninger med i sit rige sind. Netop derfor kan han sige ligesom tidligere i utallige nye variationer:

”Et menneske, der har overlevet krig, forfølgelse og etnisk udrensning og som er parat til at dø for kærlighed og medmenneskelighed, hilser jer! Aldrig igen, og jeg mener det!”

Det er hvad enhver læser har brug for, måske mere nu end nogensinde. 

Dino Copelj
Forbandede styrke
Digte
75 sider
Det poetiske bureau 2024