At læse Sandbecks bog er som at komme hjem
”Når kærligheden dømmer” er er velargumenteret forsvar for troen på at det ender godt for alle mennesker.
Lars Sandbeck er aktuel med bogen "Når kærligheden dømmer", som udkommer 11. oktober 2024. Foto: Svend Løbner
Hvad er meningen? Dette spørgsmål danner grundlag for filosofi, religion og kristendom – eller burde gøre det. For i sidstnævnte giver i hvert fald den protestantiske, lutherske og pietistiske udgave ikke altid mening.
For når Bibelen beskriver Gud som kærligheden selv og Gud så alligevel dømmer folk til helvede, fordi de ikke tror på Jesus, ja, så kan man kun abstrahere fra det og udbryde: ”Herrens veje er uransagelige!” Hvis man da ikke skal ende i gentagne angstanfald.
Er Jesus en vej eller en skillevej?
Men her er Lars Sandbecks nye bog ”Når kærligheden dømmer” som at komme hjem. Den er velargumenteret. Gud er kærlighed, punktum. Og hvad der så ellers står i Bibelens 66 bøger, digtsamlinger, evangelier og breve må nødvendigvis tolkes ud fra dette udsagn fra apostlen Johannes.
Det gør Lars Sandbeck, selv om han også må indrømme, at der er mange steder i Bibelen, der peger på en ”dobbelt udgang”, som det så abstrakt hedder for de kristne, der betragter mennesker som enten frelste eller fortabte. Men lige så mange steder fremgår det, at Jesus er hele verdens frelser, at Gud vil at alle mennesker skal frelses, og at Gud til sidst vil være alt i alle.
Så hvilken udgave af kristendommen tror vi på? Er Jesus en vej eller en skillevej?
To forskellige kristendomstyper
Efter en systematisk teologisk gennemgang af gudsbillede, menneskesyn, frelseforståelse og domsscenarier påviser teolog og lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Lars Sandbeck, at der i kirkehistorien rigtignok har udviklet sig to forskellige kristendomstyper. Den hellenistiske, græske, kristendom udtrykt i de østlige ortodokse kirkeretninger på den ene side. Og den latinske, romerske, kristendom udtrykt i den katolske kirke og siden protestantiske kirkeretninger på den anden.
Den græske fokuserer i lighed med de første kristne på Jesus som inkarnationen af den fra evighed af udvalgte Kristus, den ”Logos”, tanke, fornuft, som Johannes-evangeliet lægger vægt på, der til enhver tid overalt på jorden er udtryk for den kærlige Guds væsen at ville åbenbare sig til gavn for alle mennesker. Den latinske fokuserer på Jesus som inkarneret guddom i tid og afgrænset geografi og kræver, at mennesker forholder sig til denne person, tror på ham, for at blive frelst.
Frelse som proces eller enten-eller
Frelse er grundtema i begge kristendomstyper. Hvor den græske ser frelse som en frigørelses- og helbredelsesproces som fuldendes i efterlivet, er frelse for den latinske kristendom et enten-eller, som afgør menneskets destination i efterlivet. Tror du på Jesus, bliver døbt og lever på den rigtige måde, kommer du i himlen. Ellers venter evige pinsler i helvede.
Det er så her diskrepansen kommer ind. Hvordan kan en kærlig Gud, der er helt igennem god, endda så god, at Jesus siger: ”Ingen er god uden Gud”, sende de mennesker Gud har skabt, kender til bunds og elsker så meget at også den jordiske kærlighed blegner, hvordan kan Gud dog sende nogle mennesker, ja de allerfleste mennesker, til helvede for at blive pint og plaget uden ende?
Giver mennesker ”dyb og inderlig fred”
Her kommer Lars Sandbeck i lighed med den græske kristendomsforståelse den angstplagede troende til undsætning – og det er da også hans inderste motiv for at skrive bogen: ”Når jeg har valgt at skrive en bog om den kristne tro på alles frelse, er det blandt andet fordi, jeg er overbevist om, at det kun er en frelsesuniversalistisk udlægning af evangeliet, der formår at give et menneske dyb og inderlig fred” (s. 242).
Det er en mere ærlig måde at øve sjælesorg på end den dobbelte standard, der kendetegner forkyndelsen i folkekirken. Her er forkyndelsen trøstende og opmuntrende med fokus på Guds nåde, tilgivelse, kærlighed og barmhjertighed, mens den lutherske teologi, præsterne er uddannet i, som led i den latinske kristendomstype er mere sort-hvid med fokus på menneskets endelige destination: himmel eller helvede. Det giver nogle kvaler, især når en familie mister et barn, inden det er døbt eller en kær ven, der aldrig nåede at bekende Jesus som frelser og herre. Hvad sker der med vedkommende? Det fordamper i det uvisse, overlades til Guds uransagelige veje og efterlader de efterladte med kun ringe trøst.
Hvilke forestillinger har vi om Gud?
Det begynder og ender med gudsbilledet. Hvilke forestillinger har vi om Gud? Er Gud jurist? Eller er Gud forælder? Overgår mennesket i dødsøjeblikket til en retssal, hvor dommen eksekveres ubarmhjertigt? Eller til en ankomsthal, hvor familier og venner venter med flag og blomster? Opdeles mennesker, som Gud har skabt og elsker, i enten frelste eller fortabte? Og hvad siger det om Gud, hvis de fleste mennesker går fortabt?
Lars Sandbeck tror, alle mennesker bliver frelst, og den tro bygger han på Guds kærlige væsen udtrykt i Jesus Kristus. For Sandbeck er Jesu fødsel, død og opstandelse en fysisk manifestation i tid og sted af en metafysisk virkelighed i hele universet altid. Hvor den latinske dobbelte-udgang-teologi ser Jesu død på korset som en kontraktlig handel, hvor Jesus betaler for menneskers syndige motiver og handlinger, og dermed tilfredsstiller Gud, som nu kan vise nåde, ser den frelsesuniversalistiske tilgang Jesu død på korset som led i Guds manifesterede kærlighed forenet med mennesket i inkarnationen, solidarisk med mennesket i forsoningen og styrkende mennesket gennem opstandelsen.
”Men Bibelen siger jo…?”
”Når kærligheden dømmer” vil uden tvivl få kærligheden at føle i diverse anmeldelser efter den udkommer den 11. oktober. Argumentationen vil uden tvivl begrænse sig til ”Men Bibelen siger jo…”, som også Sandbeck påpeger i bogens mere polemiske afsnit.
Netop derfor ville det være ønskeligt med en mere systematisk gennemgang af forskellige bibelske fortolkningsmetoder. Blot erkendelsen af at Bibelen består af myter, fortællinger, lignelser, allegorier, syner og åbenbaringer kan jo nuancere synet på kristendommens grundbog. Kunne forestillinger om helvedes pinsler og himlens lyksaligheder mon blot være abstraktioner af nærværende virkelighedstilstande? Krigsofre i Gaza og Libanon oplever lige nu helvede på jord. At være stormforelsket i sin partner eller modtage en ny baby i familien opleves i hvert fald som himmel på jord.
Og hvor bliver Gud så af? Mon ikke det netop er det apostlen Johannes når frem til: Gud er kærlighed. Punktum.
Med den tro er jeg i hvert fald kommet hjem. Frelst.
Lars Sandbeck
Når kærligheden dømmer
Den kristne tro på alles frelse
Eksistensen 2024
