Når hjemmet er trygt, fjernt, smart eller farligt
Etnologisk Forum kom vidt omkring forleden. Forskere fortalte om alt fra mikrobølgeovne og almennyttigt boligbyggeri til global sex og drab på kvinder.
Vi skal komme hinanden mere ved. Men ikke så meget at vi skader hinanden. En konference i Etnologisk Forum i Studenterhuset, Købmagergade i København, kom vidt omkring i studiet af relationer mellem mennesker. I programmets yderpunkterne foredrag om posttraumatisk stresssyndrom og partnervold. Ind imellem det digitalsmarte hjem, dynamikken i almenboliger og ”global sex”.
Etnologi betyder læren om folk og bruges ifølge Lex.dk ofte overlappende med begreberne antropologi og etnografi. Det gennemgående tema på konferencen var ”hjem”, og hvordan begrebet udfolder sig og indvirker på relationer og identitet. Her er et par nedslag.
PTSD er også følelsen af svigt
Lars Williams fortalte om psykiske eftervirkninger hos soldater, der vender hjem fra krig, og hvordan de udspiller sig i de hjemlige domæner i form af posttraumatisk stresssyndrom, PTSD. Han er postdoc ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og forsker i psykisk lidelse som følge af krig og vold.
- Der er sket en forskydning i PTSD-begrebet fra angst til svigt, fortalte han og uddybede med et eksempel fra den nye DR-serie Når Danmark er i krig.
Kasper er vendt hjem fra krig i Afghanistan, hvor han har mange års erfaring i at opdage miner og vejsidebomber. Men en dag, sprænger en vejsidebombe og dræber en dansk soldat og sårer to. Og Kasper tænker: Hvis jeg havde været med, havde jeg opdaget bomben, og så var katastrofen ikke sket!
Det ligger stadig som et dybt traume hos ham, og han får tit flashbacks til eksplosioner. Så ja, han har angst, men den dominerende følelse er svigt.
Det går op for Lars Williams, når Kasper fortæller, at han ikke formår at gå ind i sportshallen hjemme i landsbyen. Dér har han ellers haft sit andet hjem som barn og ung. Men nu føler han, at hvis han går ind i hallen, er han nødt til at lave evakueringsplaner for dem alle sammen.
Etnologisk Forum samlede et halvt hundrede unge studerende og en håndfuld forskere. Foto: Svend Løbner
Pligtkvinder og hobbymænd
Line Kryger Aagaard fortalte om det smarte hjem og hvordan intelligent hjemmekontrol indvirker på køn og klima. Hun er ph.d. og post.doc ved Aalborg Universitet, hvor hun forsker i bæredygtigt hverdagsliv og forbrug, særligt med fokus på mad, mobilitet og bolig.
- Det er ikke problemfrit at have et smart hjem. Det tager tid at købe de rigtige produkter, installere og vedligeholde dem og lære at bruge dem, sagde hun.
Og så viser det sig, at mænd bliver mere engagerede i husarbejde, når det bliver teknisk og dermed ”sjovt”:
- Når man fx kan vande blomster med digital overrisling, kommer mændene på banen, mens kvinderne fortsætter med at tage det meste af traditionelt husarbejde. Teknikken forstærker eksisterende skel. Men hovedtrækkene er, at kvinder udfører pligtarbejde, mens mænd underholder sig med deres nye tekniske hobby.
Det smarte hjem er smart, men det kan også gå for vidt, fortalte Line Kryger Aagaard:
- Grænsen går ved overvågning. De fleste i min undersøgelse ville ikke gå med til stemmestyring og højttalere i hele huset. Sensorer i badeværelset, der afslører om du har været i bad i dag, er alligevel grænsen.
Sine Plambech (th.) interviewes af Marie Sandberg. Foto: Svend Løbner
Hvor penge er, kommer sex til
Efter dagens måske kedeligste oplæg om dels ”Akademisering af husholdningsarbejdet 1945-1960” om mikrobølgeovnens historie og dels ”Hjem som politisk projekt” om stigning af privat engagement i almene boligblokke kom emnet ”Global se, migration og hjemlighed”.
Her fortalte Sine Plambech, antropolog ved DIIS, ud fra sin bog ”Global Sex – Hvad sexarbejdere ved om kærlighed og kapitalisme”:
- Der er mange forestillinger om, at kvinderne var passive, købte og udnyttede kvinder, der servicerede sex for midaldrende danske mænd. Men i mit første projekt måtte jeg konkludere, at jeg ikke havde mødt thailandske kvinder, der havde brændt broerne bag sig.
- Jeg mødte kvinder, der havde alle gode grunde til at være i Danmark. Nogle havde gode liv, andre virkelig svære liv, også med vold. Men ingen af dem rejste for at brænde broer eller bryde med deres familie i Thailand. Tværtimod rejste de for at holde sammen på familien og forsørge deres børn, som de tit havde været nødt til at efterlade hos deres familie i Thailand.
Sine Plambech bygger sin viden på 20 års forskning og feltarbejde i Thailand og Nigeria, hvor bogens fire hovedpersoner også kommer fra, to fra hvert land. Hun kom ikke ind på kvinder, der handles med løfter om guld og grønne skove i Europa, men fortalte om sexarbejdere, der følger pengestrømmen.
- De rejser hen, hvor kapitalismen er på vej hen. Altså, hvor penge er, kommer sex til. Så man skal bare følge efter sexarbejderne, så kan man se, hvor penge bevæger sig hen.
Ditte Bjerregaard leder Center for Voldsforebyggelse og Femicide Watch. Foto: Svend Løbner
Vold mod kvinder handler om ulighed
Det sidste foredrag var det mest rystende på dagen. Her fortalte Ditte Bjerregaard om hjemmet som ”det farligste sted at være for kvinder”. Hun er antropolog og leder af Center for Voldsforebyggelse. Her har hun i initiativet Femicide Watch dokumenteret 309 drab på kvinder i Danmark siden 2021. I samme periode var der ”kun” 77 tilfælde af at kvinder dræbte mænd.
- Vold mod kvinder handler om ulighed. Det hænger blandt andet sammen med mænds kontrol og overmagt over kvinder, fortalte hun.
Men overraskende nok fylder æresrelaterede drab meget lidt i statistikken:
- Dem ser vi ikke meget af i Danmark, selv om der er en del sager i udlandet. Det er faktisk de typer kvindedrab, vi ser færrest af, fortalte Ditte Bjerregaard.
Men der er brug for at fokusere på køn, når det handler om partnervold, pointerede hun:
- De eneste data, vi har om drab i parforhold, er det, der hedder homicide, altså drabsstatistikker, som er kønnet og handler om mænd. Så vi mangler viden for at forstå, hvordan vold og drab på kvinder sker. Derfor har vi valgt at etablere Femicide Watch i Danmark.
Ingen voldsforebyggelse i Danmark
Det er på høje tid med voldsforebyggelse:
- Vi inviterer myndigheder og civilsamfundsorganisationer og pårørende i samråd, hvor vi diskuterer, hvordan vi kan hjælpe den enkelte kvinde med at komme ud af volden, og hvordan vi kan hjælpe udøveren med at stoppe med at anvende vold.
- Det har man enormt meget succes med i andre lande. I England har man f.eks. formået at reducere gentagende vold med op til 70 procent i nogle kommuner. I alle andre lande, hvor man arbejder intelligent med volden, reducerer man drab. Men i Danmark har statistikken for drab på kvinder været stabil i 24 år.
Det skal der laves om på, mener Ditte Bjerregaard:
- Vi har nogle af de bedste myndigheder at observere, så vi har også de bedste muligheder for at forebygge det. Men lige nu er der ingen anden indsats end krisecentre og efterbehandlingstilbud, når man er kommet væk fra voldssygdommen. Ingen voldsforebyggelse.
