Nytår: Håbet er stærkere end frygten

Midt i det ukendte gemmer sig muligheder for vækst, for glæde, og for nærvær med hinanden - men også med Gud, sagde sognepræst Heike von Münchow i sin nytårsprædiken i Lundeborg Kirke.

Nytårsprædiken af sognepræst Heike von Münchow

Et nyt år står foran os som en åben vej. En vej, vi endnu ikke har gået.

Når vi står over for noget nyt, kan det føles som at træde ud på en vippende bro, vi ikke kan se enden på. Det kan være spændende, men også lidt skræmmende.

Det er jo i virkelighed sådan: Det ukendte kræver noget af os; det kræver mod til at tage de første skridt, og det kræver udholdenhed til at blive ved, også når vejen bliver stejl eller broen vipper endnu mere.

I vores moderne verden vil vi så gerne undgå to ting: At skulle stilles foran vanskelige opgaver og et usikkert resultat af det, vi hat gang i.

Vi er tryghedsnarkomaner.

”Jeg føler mig stærkere nu.”

For ikke så længe siden stod mine konfirmander i Oure Kirke og læste de ni læsninger op for jer – tekster, der ikke er nemme.

Flere af dem var nervøse. Men bagefter sagde en af dem: “Jeg er glad for, at jeg gjorde det. Jeg føler mig stærkere nu.”

Det krævede mod at læse de tekster for jer, men konfirmanderne voksede med opgaven.

Gud er med os i livets udfordringer, tvivl og frygt

Jesu navn betyder "Herren frelser".  Og hvad skal vi så bruge det viden til?   

For eksempel til at vide, at vi ikke står alene. Når vi tør træde ud på broen over det ukendte og hen mod en vej, hvis udformning og ende vi ikke kender, så er der én, der er med os. Vi kan bruge det til at tro, til at håbe, til at gå fremad, også når vi ikke kan se, hvor og hvorhen vejen vil ende.

"Herren frelser". Det er en påmindelse om, hvem Gud er for os, og hvad han ønsker for os. Hans ønske er jo, at vi skal leve vort liv fyldt med håb og fred. At Gud frelser, betyder, at han er tæt på os, når vi står midt i vores livs udfordringer, tvivl og frygt. Det betyder, at der er én, der hjælper med at bære byrderne. Gud er med os, også når livet føles tungt og uoverskueligt.

Mørket får ikke det sidste ord

For et ungt menneske, der kæmper med angst, kan det føles som at bære en byrde, der er for tung til at løfte alene. Angsten kan få verden til at føles lukket og truende, og håbet kan synes langt væk.

Men Jesu navn – Herren frelser – fortæller os jo netop, at vi ikke behøver at bære vores byrder alene, at vi kan række ud til for eksempel Gud. Men også til de mennesker, der kan hjælpe os.

Det betyder ikke, at angsten forsvinder som ved et mirakel eller trylleslag, men at vi kan finde en styrke og et nærvær i tillid til og troen på, at mørket ikke har det sidste ord.

Ingen er alene i deres bekymring

Vi er trods alt ikke defineret af vores frygt eller fejltagelser, men af den kærlighed, Gud og andre mennesker har til os. Der står kæmpende mennesker omkring os, mennesker der elsker os. Og de mennesker, der står omkring én, forældre, søskende, venner - også de kan bruge Jesu navn som et vink om, at heller ikke de er alene i deres bekymring.

Det kan være hårdt at se nogen, man elsker, have det svært, og man kan føle sig helt igennem magtesløs. Men Herren frelser. Ikke ved at vi altid finder de perfekte ord eller løsninger, men ved at være der i kærlighed og nærvær. Alene dette hjælper igennem megen sorg, frygt og bekymring. Og så er man allerede midt på broen og kan lige så godt gå resten af vejen.

Det er aldrig for sent at begynde forfra

Når vi står over for det ukendte – en ny begyndelse, en stor beslutning eller en svær tid - kan vi bruge Jesu navn som et anker. Vi behøver nemlig ikke at have alle svarene selv. Det er tilladt at bede om hjælp - hos dem omkring os - eller hos Gud direkte.

Jesu navn er også et løfte om håb. Det siger, at det aldrig er for sent at begynde forfra, eller at finde vej tilbage, hvis vi føler os fortabte. For Herren frelser – ikke kun én gang, men igen og igen. Når vi fejler, når vi vakler, når vi tvivler på os selv, er det Jesu navn, der kan minde os om, at vi er mere elskede, end vi nogensinde kan forstå.

Det nye er ikke en fjende, men en mulighed

Vi lever i en tid, hvor mod og udholdenhed kan føles som mangelvarer. Vi hører om unge mennesker, der frygter at fejle, og voksne, der føler sig magtesløse. Det kan være fristende at holde sig tilbage, fordi vi er bange for, hvad andre vil kunne tænke eller sige om os, eller om vi overhovedet kan lykkes med det, vi er gang med.

Men dagens tekster minder os om noget vigtigt: Det nye er ikke en fjende – det er en mulighed.

Når vi vover os ud i det ukendte, sker der noget dyrebart. Vi vokser. Ligesom mine konfirmander gjorde det den aften, de læste for jer. Vores tro uddybes, ikke kun på Gud, men også på os selv og dem, der omgiver os med kærlighed og støtte.

Som kristne har vi altid været gode til at finde lyset, selv på de mørkeste steder. Det lys, der skinner i Jesu navn, minder os om, at vi ikke behøver at gå alene.

Mød verden med mod og udholdenhed

Det år, vi går i møde, kan bringe os mange udfordringer - en ny verdenskrig, måske - flere samfunds sammenbrud, måske - økonomiske problemer i vort eget hyggelige land, måske. Vi ved det ikke.

Men vi kan møde disse udfordringer med mod og udholdenhed. Lad os tro på, at der midt i det ukendte gemmer sig muligheder for vækst, for glæde, og for nærvær med hinanden - men også med Gud. Og lad os minde hinanden om, at håbet altid er stærkere end frygten.

Amen.