Homoseksuelle brødre udstiller religiøst hykleri

Andreas og Sune Gylling Æbeløs biografi fremkalder smil, tårer og snigende kvalme over konservative kristnes langsomme udskamning af unge på grund af deres seksualitet.

Må vi have love til at være her – som dem vi er?

Det er det grundlæggende spørgsmål, som står tilbage efter læsning af de to brødre Andreas og Sune Gylling Æbeløs biografi ”De Fortabte Sønner” (Lindhardt & Ringhof 2024).

De er begge vokset op i konservative kristne miljøer, hvor sex er omgærdet af tabu, sex før ægteskabet forbudt og udlevet homoseksualitet en synd, der fører lige lukt i helvede. For det gør al synd, hvis man ikke tror på Jesus, beder om tilgivelse og retter ind.

Gud elsker dig, men…!

Andreas og Sune opdager gradvist hver for sig, at de ikke er som andre drenge, ikke leger de samme lege, ikke tiltrækkes af det modsatte køn, men mere og mere føler sig tiltrukket af tøj, stil og fremtoning fra idoler, som de opdager er homoseksuelle.

Hvordan håndterer man lige det, når man er på kristen friskole, kristent gymnasium og deltager i kristne sommerlejre, hvor prædikanter forkynder ud fra en bogstavelig læsning af Bibelen – også Gamle Testamentes op til 4000 år gamle skrifter?

Det at føle sig anderledes og udenfor bliver en ny normalitet for de to drenge, godt hjulpet af skoleledere, præster og sjælesørgere, der forsikrer dem om Guds kærlighed, men alligevel kridter banen tydeligt op: Man kan være homofil, men man må ikke udleve homoseksuel adfærd. Tvært imod kan de to drenge se frem til et liv i cølibat og – foreslår de åndelige vejledere – bruge deres seksuelle energi i andre domæner til gavn for medmennesket. Ellers…!

Social kontrol bliver til social udstødelse

Som læsningen af biografien skrider frem, får jeg som læser en underlig knude i maven. Her er tale om manipulation. Først kærlighed, så kontrol og så endelig trussel om evig straf i helvede.

For det er hele rammen omkring konservativ kristendom. Mennesket er en synder og må omvende sig og tro på Jesus for at blive frelst. Og frelst menes her at blive bjærget for himlen og ikke gå fortabt i helvede. Godt illustreret af en plakat på de kristne skoler af en vej, der bliver delt i to. En bred vej, der fører ned i helvedes flammer, og en smal vej, der fører op til evig salighed.

Det bliver vammelt, og jeg kan næsten mærke, hvordan den sociale kontrol langsomt udstøder de to drenge. Og jeg tænker: Det er jo ikke deres skyld! De er jo som de er. Men det får de åbenbart ikke lov til!

I biografien kommer vreden mod det konservative system ud i lys lue, da især Sune forkaster al kristendom, skælder ud på de kristne dogmer og melder sig ud af Folkekirken.

Ser også kritisk på det homoseksuelle miljø

Men mod bogens slutning kommer brødrene hver for sig efter hånden frem til, at man godt kan tro på en højere magt og samtidig have lov til at være sig selv som menneske – og som homoseksuel. Godt hjulpet af terapi hos psykologer og mere frisindede præster i Folkekirken finder de to brødre langsomt tilbage til troen. Nu er det deres egen tro indefra; ikke et påduttet trossystem udefra.

Samtidig er det velgørende, når de også kan se kritisk på deres nye fællesskab, LGBT+-miljøet. For også her opdager de, at folkebevægelser udvikler sig og kan ende i os- og dem-tænkning, ikke ulig den, de selv oplevede på egen krop i de kristne miljøer.

Men de er som de er, de to brødre, som jeg kommer til at holde mere og mere af, efter hånden som jeg klukler af deres friske sprog og indimellem må knibe en tåre, fordi de er så hudløst ærlige hele vejen igennem.

De fortabte sønner er slet ikke fortabte

Bogen kan anbefales til alle og især de kristne og andre religiøse miljøer, hvis stive rammer kvæler menneskers livsudfoldelse. Den er god til at få forstand af, fordi man her ser på miljøet fra et menneskeligt perspektiv udefra.

De fortabte sønner er såmænd slet ikke fortabte. De udstiller bare hykleriet og det usammenhængende i konservativ kristendom: At Gud på den ene side elsker de mennesker, han har skabt. Og på den anden side sender dem lige lukt i helvede.

Den holder altså ikke.

Andreas og Sune Gylling Æbelø:
De Fortabte Sønner
Biografi
Lindhardt & Ringhof 2024