Halvdelen af verdens flygtningebørn kan ikke komme i skole

Trods FN’s uddannelsesstrategi går op mod 15 mio. flygtningebørn stadig ikke i skole.

Fem år efter lanceringen af UNHCR's Refugee Education Strategy 2030 viser dette års flygtningeuddannelsesrapport, at næsten halvdelen af verdens 14,8 millioner flygtningebørn i skolealderen stadig ikke går i skole.

Data fra 65 flygtningeværtslande, der er analyseret i rapporten, viser, at ca. 7,2 millioner flygtningebørn går glip af uddannelse på grund af en lang række faktorer, herunder usikkerhed, mangel på inkluderende uddannelsespolitikker, kapacitetsbegrænsninger og sprogbarrierer, skriver UN Nordic and Baltic Countries i en pressemeddelelse.

Der er stadig kønsforskelle i adgangen til uddannelse for flygtninge:

”Uddannelse kan være livreddende - beviserne er klare,” siger FN's højkommissær for flygtninge, Filippo Grandi. ”Uddannelse er forbundet med en lavere sandsynlighed for ungdomsgraviditet og tidligt ægteskab, hvilket giver piger mulighed for at forme deres egen skæbne. For drenge betyder flere års uddannelse en lavere sandsynlighed for risikoadfærd og dermed mindre vold. Og for alle gælder det, at uddannelse åbner døre for bedre adgang til arbejdsmarkedet og gør det muligt for flygtninge at forsørge dem selv og deres familier.”

Flere end 600.000 ukrainske børn og unge går stadig ikke i skole på grund af den igangværende krig, mens de går ind i deres fjerde år med afbrudt skolegang.

FNs Flygtningehøjkommisariat UNHCR opfordrer værtslande, regeringer, donorer og partnere til at intensivere det internationale samarbejde og udvikle innovative partnerskaber for at imødekomme flygtninges uddannelsesbehov inden 2030.

Forrige
Forrige

Kontroversiel teolog kalder alle til kærlighed

Næste
Næste

Homoseksuelle brødre udstiller religiøst hykleri