Hun kæmper for menneskers ret til ikke at tro
Ikke kun religiøse minoriteter risikerer forfølgelse. Også ateister, humanister og fritænkere bliver forfulgt for deres ikke-tro, fortalte Emma Wadsworth-Jones fra Humanist International på konference om tros- og religionsfrihed.
Vidste du at man i visse af verdens lande kan blive straffet for ikke at tro på Gud. Faktisk har over 90 lande en eller anden form for blasfemilovgivning, der forbyder forhånelse af guder og dertil hørende religioner. Det tegner sig for omkring 57 % af den globale befolkning.
Det kom frem under en konference om tros- og religionsfrihed på Christiansborg den 20. marts 2025. Konferencen behandlede den reviderede danske lovgivning om trossamfund og strategien for dansk udviklingsbistand, hvor religiøse aktører spiller en væsentlig rolle.
Men altså også eksplicit ikke-religiøse aktører. Derfor var konferencen også arrangeret af Humanistisk Samfund sammen med Danske Kirkers Råd og Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde.
Ved kun at bruge udtrykket religionsfrihed udelukker man faktisk brede befolkninger af ikke-religiøse, humanistiske og fritænkende mennesker, sagde Emma Wadsworth-Jones på konferencen. Foto: Svend Løbner.
Fire ud af 10 risikerer fængsel
- En ud af 12 mennesker over hele kloden kan blive dømt til døden for blasfemi, fortalte Emma Wadsworth-Jones fra Humanists International, der taler for humanister, rationalister, sekulære, ateister, fritænkere over hele verden.
Hun afslørede en hårrejsende statistik fra deres Freedom of Thought-rapport fra 2024, som er udgivet siden 2012:
- Fire ud af 10 risikerer fængsel. Og én ud af 12 kan risikere en bøde eller andre sanktioner såsom tab af beskæftigelse, tab af ejendomsrettigheder, tab af statsborgerskab, tab af familierettigheder og så videre.
Forfølgelsen er derfor på linje med forfølgelse af religiøse minoriteter. Hvorfor det er vigtigt, at forsvare ikke blot troendes rettigheder, men også ikke-troendes, fremholdt hun.
Har ret til ikke at have en religiøs tro
- Jeg bruger udtrykket religions- eller trosfrihed. Og der er en grund til, at det ikke kun er semantik. For ved kun at bruge udtrykket religionsfrihed udelukker man faktisk brede befolkninger af ikke-religiøse, humanistiske og fritænkende mennesker, sagde hun og henviste til artikel 18 i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, som benytter samme brede betegnelse.
- Derudover er det nedfældet i artikel 9 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at religionsfrihed giver enhver ret til at fastholde eller ændre deres tro. Den beskytter både retten til at have religiøs overbevisning såvel som til ikke at have en religiøs tro og i særdeleshed at ingen bør tvinges til at have en tro mod deres vilje.
Lever som skjulte ateister
Men i lande med blasfemilovgivning og anden diskriminerende lov eller praksis, må ikke-troende ofte skjule deres ateisme.
- De lever i skjul, i hemmelighed, og er tvunget til at skjule deres tro og observere religiøse skikke og praksiser, så de ikke bliver opdaget og må svare for følgerne, sagde Emma Wadsworth-Jones.
Hun afslørede en opsigtsvækkende statistik og de typer af henvendelser om hjælp og beskyttelse, som Humanist International har modtaget fra april 2020 til juni 2024.
- 655 personer ud af de 759, der kontaktede os rapporterer at have været udsat for udstødelse og mobning fra det bredere samfund eller fra familien. De melder om udfordringer med at beholde deres arbejde, når først deres livssyn bliver kendt. De bliver truet med retsforfølgelse, især under blasfemibestemmelser, uanset om disse beskyldninger er fremsat af staten, ikke-statslige aktører, familie eller medlemmer af deres eget samfund.
Frygter repressalier for ikke-religiøs identitet
Som om det ikke er mere end rigeligt at kapere, så er disse krænkelser af tanke- tros- og religionsfriheden tæt forbundet med en række andre rettigheder, herunder retten til ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, kvinders, barnets rettigheder, ret til ligestilling og til ikke at blive forskelsbehandlet.
- Vorres data viser, at repressalier for deres ikke-religiøse identitet er en primær bekymring, der nævnes af næsten halvdelen af de mennesker, der henvender sig til os for at få hjælp. Og cirka en tredjedel af dem angiver eksplicit, at de frygter, at voldelig gengældelse vil resultere i, at de bliver identificeret som en blasfemiker eller frafalden som følge af deres ikke-religiøse synspunkter. Mindre hyppigt rapporteret, men på ingen måde mindre skadeligt, er tvangskonvertering, psykiatrisk evaluering, tvangsægteskab, tvungen tilsløring, tvungen bøn, eksorcisme, indespærring i hjemmet, tvang til at studere en religiøs tekst, udsætte dem for voldtægt og fysiske overgreb.
Flest henvendelser fra Afghanistan efter Talebans overtagelse
Humanist International’s forskning viser, at ud af de 655 personer, der i 2021-2022 kontaktede organisationen for at få hjælp var 25 % fra Afghanistan. Dette tal var langt lavere før Talebans overtagelse af Afghanistan i august 2021, men er steget eksponentielt fra det tidspunkt.
Før det, var det Pakistan, der stod for flest forfølgelser af ikke-troende.
I dag står Pakistan for 12% af henvendelserne, Bangladesh tegner sig for 6%, Indien 2%, resten af Asien 3%.
- Alt i alt 48 % af de mennesker, der rækker ud til os, som er ikke-religiøse, fra Asien-regionen. 44 % kommer fra Mellemøsten og Nordafrika, 10 % fra Afrika, 3 % fra Europa, 1 % fra Amerika.
Trosfrihed beskytter mennesker, ikke religioner
- Det er vigtigt at erkende, at tros- og religionsfrihed tilbyder beskyttelse til enkeltpersoner, ikke til religioner eller institutioner, pointerede Emma Wadsworth-Jones.
Men det er ikke tilfældet med blasfemilove, fremholdt hun:
- Blasfemilove beskytter religioner, religiøse doktriner, religiøse symboler eller ærede personligheder fra det, er opfattes som kritik, modsigelse, foragt, stigmatisering eller bagvaskelse. Som sådan står de i direkte modsætning til international menneskerettighedslovgivning.
Konferencen on tro- og religionsfrihed samlede et halvt hundrede mennesker i en sidebygning til Christiansborg. Foto: Svend Løbner.
