Sprækker af lys og håb ved dialogmiddag

I disse foruroligende tider er det en stor glæde at få lov til at deltage i et måltid af både ord og brød, skriver Marianne Olsen efter deltagelse af dialogmiddag for jøder, muslimer og andre.

SAMEKSISTENS var inviteret med til Dialogmiddag i Ubuntuhuset i Købmagergade i København. Ubuntuhuset tilhører den kendte Jacob Holdt, der også denne aften fulgte sit valgsprog ”Sig ja!” Og åbnede dørene for den dansk-jødiske fredsbevægelse New Outlook, Dialog Forum og Hizmet Danmark, der sammen inviterede til dialogmiddag.

Arrangementet var støttet af Københavns Kommunes ’Indre By Lokaludvalg’

Dialogen, som var ”første ret”, havde temaet” Konkurrerende narrativer omkring kontroversielle emner.” Mette Geldmann, der leder New Outlook, bød velkommen og fortalte at Hizmet Danmark havde rakt ud, og at New Outlook taknemmeligt havde taget imod den udstrakte hånd

Hizmet med inspiration fra Tyrkiet

Hizmet er en muslimsk bevægelse, der ”har fokus på socialt samfundsengagement.”

Bevægelsens inspirationskilde er Fethullah Gülen (27. april 1941-20. oktober 2024), der sammen med sine meningsfæller virkede for universelle humanitære værdier. Gülen blev kendt for sit ønske om uddannelse, velgørenhed og dialog. Han opnåede international anerkendelse for sit arbejde.

Hans håb var at bidrage til en bæredygtig verdensfred, hvad han også opfordrede andre til at virke for. Mange mennesker har taget imod hans opfordring verden over, fordi de deler disse værdier - også her i Danmark.

Nyt Udsyn om ligeret for jøder og palæstinensere

Om New Outlook skriver Mette Geldmann:

” New Outlook er en dansk-jødisk fredsbevægelse, der ud fra en dyb bekymring for bevarelsen af staten Israels eksistens og jødedommens humanistisk-etiske værdier går ind for national selvbestemmelse for jøder og palæstinensere, to stater i fredelig sameksistens, overholdelse af internationale menneskerettighedskonventioner, at Israel lever op til landets uafhængighedserklæring og at konflikter søges løst gennem dialog, forhandling og ikkevoldelige metoder.”

Dialogforum vil anerkende forskelligheder

Endelig præsenterer den tredje vært, Dialogforum sig som ”en frivillig forening i Danmark, der gennem dialoginitiativer og -aktiviteter arbejder for at skabe et samfund, der fremmer respekt, forståelse og fredelig sameksistens. (..) Vi arbejder for at skabe et samfund, hvor dialog og anerkendelse af forskelligheder er nøglen til fredelig sameksistens mellem mennesker.”

Dialogmiddagens idé

”Med middagen – måske fortløbende middage gennem året – forsøger vi at skabe mulighed for
at fortælle, lytte til, spørge og svare/’an-svare’ mennesker, der alle søger demokrati og fred …” stod der på invitationen, der fortsatte:

”Vores mål med aftenen er at skabe en inspirerende stund, hvor vi kan fortælle og inspirere
hinanden gennem oplevelser og erfaringer med sprækker, hvor lyset når ind, er nået igennem
– trods oplevelser i aktuelle formørkede stunder, hvor vi kan føler os handlingslammede.”

Middagen adresserede det store spørgsmål: ”Hvordan lever vi i hverdagen med forskellige forståelser og fortællinger om kontroversielle emner i familien og i skolen, på uddannelsessteder og på arbejdspladser, i sportshaller og interessegrupper, i boligkvarterer og ude på gaderne … – i et demokratisk samfund som det danske…?”

Lektor Eva Lindhardt indleder. Panel fra venstre: Nana-Francisca Schottländer, Isabel Bramsen, Sara Nir, Sara Miller

Engagerede oplægsholderede greb hjerterne

Oplægsholderne talte ivrigt og lige ud ad deres engagerede hjerter, så gæsterne straks blev grebet af deres vidnesbyrd.

Lektor Eva Lindhardt åbnede ballet på baggrund af sit treårige internationale arbejde for udvikling af medborgerskab. Hun fortalte om Konkurrerende narrativer, forskellige gruppers fortolkninger af begivenheder og modstridende opfattelser af fortid, nutid og fremtid. Det er både ængstende og befrugtende at erkende de store forskelle i sådanne realiteter. Helt enkelt kan vi sige at det kommer mindst lige så meget an på, hvad der bliver hørt, som hvad der bliver sagt, og at det er den enkelte, eller den gruppe, man hører til, der medvirker til at danne ens fortælling.

Sara og Saras fortælling

Med sådan en indledning sprang inspirationens glød videre til to unge kvinder, der hurtigt havde været nødt til at være fleksible, for Sara Nirs kæreste havde fået influenza, så Sara Miller måtte træde til!

De to jødiske kvinder, Sara, havde rødder dels i Amerika, dels i Polen. De fortalte om Carolineskolen for jødiske børn, og at de ikke havde tænkt særligt over deres kultur før den 7. oktober 2023, at de var blevet både forundrede og forskrækkede over at opleve de forfærdelige konsekvenser.

”Vi fik at vide at palæstinenserne anså os for deres fjender, og at de ville os ondt; men vi gik alligevel med i demonstrationer, og vi følte os trygge ved at gøre det.”

Alt levende har uendelig værdi

Efter de to opmuntrende unge kvinders fortælling om deres erfaringer fortalte Nana-Fransisca Schottländer om sit religiøse tilhørsforhold. Hun præsenterede sig som buddhist med jødiske rødder. Hun holdt en brændende tale om alt levendes uendelige værdi og om sin praksis, at meditere over Lotus-sutraen:

”Lotus-sutraen belyser identiteten mellem den kosmiske buddha, og de historiske manifestationer af ham. Samtidig forkynder den udfrielse fra genfødsler for alle, blandt andet ved recitation af sutraen, men også mange på mange andre måder, alt har en iboende mulighed – ”ethvert levende væsen  har buddhaværen i sig,” sagde hun.

Isabel Bramsen, der i disse dage er blevet kendt i hele landet som fredsforsker, viste også ved denne lejlighed sin gennemlærde og grundige autenticitet: ”Det hele skal gå så stærkt lige for tiden,” sagde hun med et lille smil. ”Jeg vil godt opfordre til, at vi sagtner farten, at vi giver os tid… tid til at tænke os om og mærke, at der er andre mennesker end os selv.”

Flere retter

Nu kom alle de fysiske lækkerier frem. Faktisk havde muslimerne, der fejrede Ramadan, nok fundet sig i os andre, hvis vi ville begynde at spise, mens det endnu var lyst, men heldigvis var alle indstillet på at vente til at hele selskabet kunne bryde fasten og sætte den dejlige mad til livs og glæde os over samtaler, der støttede os i at lytte og tale med mennesker - både ud fra hvad vi havde hørt og hvad vi selv havde lyst til at fortælle.

I disse foruroligende tider er det en stor glæde at få lov til at deltage i et måltid af både ord og brød. Der er virkelig grund til at gentage sådanne sammenkomster.