Kæmpestort behov for nødhjælp i Syrien

Magtskiftet har medført kaos, folk har mistet deres arbejde, og flygtninge mangler de mest basale fornødenheder. Mission East uddeler fødevarepakker og kontanter til de mest sårbare, bl.a. til Salam og hendes fem børn.

Salam og hendes mand og fem børn måtte flygte over hals og hoved fra byen Hama til Homs, da Syriens diktator Bashar al Assads faldt den 8. december 2024, og oprørere overtog regeringsmagten.

De første to nætter måtte familien overnatte i bil, da de ikke havde råd til at leje sig ind nogen steder. Indtil en mand forbarmede sig og gav dem et værelse i sin ejendoms vagtstue at opholde sig i.

- De to dage i bilen var de værste i mit liv. Vi kunne ikke sove af frygt for at bander og banditter ville overfalde og plyndre os, fortæller 33-årige Salam. - Vi sad ovenpå hinanden, børnene var lammet af frygt, og vores yngste pige, som kun er to måneder gammel, græd af sult, fordi min modermælk tørrede ud. De to nætter er de mørkeste nætter, vi nogensinde har gennemlevet!

Flygtninge lever i konstant frygt

Samtidig holdt verden vejret i spænding for at afvente, om de nye magthavere mon var bedre for befolkningen end det tidligere styre.

Majoriteten jublede over frigivne fanger og muligheden for en ny æra i landets historie. Minoriteter flygtede hjem til de byer på landet, de stammer fra, fortæller Mission Easts landechef i Syrien Edward Santiago.

- De lever nu i konstant frygt og uvished om fremtiden, forklarer han.

Det bekræfter Salam:

- Vi forsøger at håndtere de nuværende omstændigheder trods vanskeligheder og frygt. Og vi prøver at genvinde psykisk balance ved at tale med de andre beboere i bygningen. Min mand søger arbejde fra tidlig morgen for at vi kan få en daglig indtægtskilde, men mislykkes for det meste, sukker hun.

Presser på for at uddele kontanthjælp

Mission East har måttet ændre planer, sætte langsigtede udviklingsprojekter på pause og koncentrere indsatsen om at yde humanitær bistand til de mange flygtninge. Men hjælpearbejdet besværliggøres af kaos i landets nye administration, et bankvæsen, der holder fast i alle aktiver, og et overførselssystem, der er holdt op med at fungere.

- Derfor arbejder vi på højtryk for at presse administrationen og få bankerne til at frigive penge, som vi kan uddele til de nødlidende, fortæller Edward Santiago.

For det er strategien: Uddel penge, så folk selv kan købe det, de har brug for. Mad, medicin og brændsel til opvarmning.

- Selv har vi systemet på plads. Vi har fundet de familier, der trænger mest. Nu skal vi bare have pengene ud.

Behovene er kun blevet større

På Mission Easts kontor i Damaskus møder vi også Rasha Aleter, der har ansvar for økonomi og medarbejdere, og Deaa Yazjii, der er MEAL-medarbejder med ansvar for at monitorere og evaluere projekter. Begge måtte også flygte ud af Damaskus ved magtskiftet, men er nu vent tilbage.

- Folk reagerede meget forskelligt, nogle var glade, andre blev bange og skyndte sig tilbage til deres oprindelige landsbyer, fortæller Rasha.

- Behovene var store før magtskiftet, men nu er de meget større. De fleste mennesker har mistet deres arbejde, mens priserne bare stiger og stiger. Selv de offentligt ansatte har ikke fået løn i tre måneder, uddyber han.

Kvinder bekymrede for deres sikkerhed

Hvordan er situationen for kvinderne, Deea?

- De fleste kvinder er bekymrede, fordi den nye styreform indeholder islamiske aspekter. De forlanger fx at alle faster i Ramadanen, uanset om de er muslimer eller ej.

- Samtidig er kvinderne bekymrede for deres sikkerhed. De plejede at kunne gå i byen om aftenen, men det tør de ikke mere. Der er ikke opsyn som før. Og der har været flere tilfælde af kidnapning.

Salam tænker mere på børnene end på sig selv:

- Jeg er meget bekymret for mine børn, som har det svært psykisk lige nu. Samtidig lider de af underernæring. Min mand har mistet sig arbejde, og selv om vores vært hjælper med fødevarer, er det slet ikke nok.

Lys for enden af tunnellen

Hun mærker en snigende angst, fordi der enten er mangel på fødevarer eller helt ublu priser på de fødevarer, der kan købes, fortæller Salam.

- Det, der bekymrer mig mest, er min to måneder gamle datter, fordi min modermælk ikke længere rækker. Hun skal til lægeundersøgelse, men det har vi desværre ikke råd til, tilføjer hun.

Ikke før nu, hvor familien modtager kontanthjælp og en fødevarepakke fra Mission Øst. Selv om hjælpen er begrænset, kan Salam se lys for enden af tunnelen. 

- Jeg håber, at disse prøvelser snart vil forsvinde fra mit land, så vi kan leve i fred og nyde et anstændigt liv. Selv om det er svært lige nu har jeg håb for fremtiden, siger hun.

Artiklen er skrevet i samarbejde med Mission East.