Lykkens fatamorgana

Stræb ikke efter lykken. Men engager dig i livet, så opstår lykken – måske – undervejs. Det er hovedpointen i Jacob Birkler nye bog ”Jagten efter lykke”.

Når tørsten i ørkenen for alvor sætter ind, får vi pludselig øje på en grøn oase. Vi mobiliserer vores sidste kræfter, men når vi endelig når derhen, forsvinder den. Flytter sig måske til et andet sted. Vi følger efter i håb om, at den er virkelig denne gang. Men den er blot et blændværk, end indbildning produceret af vores egen fantasi, et fatamorgana.

Billedet passer meget godt på menneskets stræben efter lykke. Et emne, der tages grundigt under behandling i Jacob Birklers nye bog ”Jagten efter lykke” (Samfundslitteratur 2025). Undertitlen siger det hele: Hvorfor du jagter forgæves, og hvad du i stedet bør opdage.

Urealistiske forventninger

Lykke er ifølge Birkler ikke noget at stræbe efter, for når vi gør det, forsvinder den. Den gode mad, det flotte teaterstykke, den eksotiske ferierejse kunne alligevel ikke leve op til vores høje forventninger – ikke fordi det ikke var godt – men fordi forventningerne var urealistisk høje. I stedet skulle vi have levet i nuet, ladet os overraske og nydt samværet med familie og venner. Så havde lykken – hvad den end er – måske indfundet sig.

Jacob Birkler er ph.d. i medicinsk etik og cand.mag. i filosofi og psykologi. Med klarhed gennemgår han først teorier om, hvad lykke over hovedet er for en størrelse, derefter hovedlinjerne i lykkeforskningens historie, og så det ene hverdagseksempel efter det andet på, hvordan lykkefølelsen fordufter, når vi stræber efter den.

Nydelsen opstår undervejs

Jacob Birkler har ikke meget til overs for lykkemålinger og kåringer af verdens lykkeligste land. Målingerne drejer sig mere om tilfredshed og påstået livskvalitet end om selve det lykkelige liv. Lykke er en subjektiv størrelse, en selvoplevet følelse, der kommer som bonus i selvforglemmelsen. Og derfor er det omsonst at stræbe efter den.

Med Birklers egne ord handler hverdagsaktiviteter ikke om, at ”øjne en nydelse i alt, hvad vi gør, men engagere os i det, vi gør, og øjne nydelsen, når en opstår undervejs.” (s. 60). Heller ikke relationer er til for at tilfredsstille os selv: ”Det handler ikke om at søge lykken og af den grund søge ind i fællesskaber og ægteskaber. Det handler modsat om at søge fællesskaber og derigennem erfare lykken undervejs.” (s. 64).

Livet er noget bøvl, men…

Og til sidst i kapitlet med den meget sigende titel: ”Livet er noget bøvl, men lykken dukker altid op undervejs.” (s. 135). Her får han det sidste ord:

”For de fleste vil det bedste være at fokusere på livet, at fokusere på det liv, vi lever, og hvordan vi lever det. Derfor skal vi ikke stræbe efter lykke, men stræbe efter at gøre det godt i livet, hvilket ofte fører lykke med sig. Et ensidigt fokus på lykke er at sætte kikkerten for det blinde øje. Målet er ikke at være lykkelig. Lykken er ikke at stræbe efter målet. Vi skal tvært imod fokusere på at engagere os i livet.” (s. 135)

Et ædrueliggørende middel

Jacob Birklers bog er et ædrueliggørende middel til privilegerede mennesker, der i mangel på virkelige udfordringer svælger i egne følelser og søger en lykkerus langt fra de besværligheder, som de allerfleste mennesker på kloden må døje med som det mest naturlige i verden.  

Hvad er det bedste råd, du kan give en person, som desperat ønsker at blive lykkelig? spørger han bidende skarpt (s. 139).

”Svaret er: Lad være med at stræbe efter lykke, og find noget andet at gå op i.”

Jacob Birkler
Jagten efter lykke
Samfundslitteratur 2025