Migranter kommer i arbejde – trin for trin

På 15 måneder har Frelsens Hær fået 100 hjemløse migranter væk fra gaden og i arbejde. Med støtte fra EU. Og trods politisk træghed i Danmark.

Kronik af Arno Steen Andreassen, afdelingsleder i Frelsens Hær

Mange kender til udfordringen især i storbyerne. Flaskesamlere ligger på bænkene eller sover i parkerne. Man ser dem måske også rode i skraldespandene rundt om i byen.

Migranternes situation udfordrer mig. Jeg har arbejdet med migranter de sidste otte år hos Frelsens Hær i København. Som så meget andet hjælpearbejde, hjælper vi folk til at overleve. De får gratis mad, et bad, en snak og en god kop kaffe på vores værested.

Men så sender vi dem tilbage til gaden igen.

”Du kan jo ikke hjælpe mig!”

Da jeg var nyansat, gik jeg frejdigt hen til en gæst fra Ungarn og spurgte, om jeg kunne hjælpe ham. Han kiggede forbløffet på mig og svarede ”at jeg kunne jo ikke hjælpe ham med noget som helst.”

Jeg blev lidt overrasket og lidt stødt, indtil det gik op for mig, hvad han mente. Jeg kunne ikke hjælpe ham med det, som virkelig betød noget, nemlig et job og en bolig. Og han havde ret.

Registreringer driller

Vi spoler frem til 2019, hvor det lykkedes os at få en kontrakt med Socialstyrelsen om nogle EU-midler til bekæmpelse af fattigdom (FEAD). Vi havde udviklet et projekt, hvor de gadesovende migranter kunne bo på natherberg og med tiden blive registreret på adressen.

Men registreringer driller: Job, bolig, MitID og bankkonto venter ofte på hinanden, så udfordringen er at få alt til at falde på plads. Men det lykkedes og vi kom godt fra start.

Oplæring i livsduelighed

Vi lavede ”life skills training” med gæsterne så de lærte at gøre rent efter sig, at huske at gå i bad og vaske deres tøj, at betale for sine metrobilletter, lave mad og naturligvis, hvordan man søger job i Danmark. Der skulle ikke gå længe før Coronapandemien ramte, og vi stod med en masse nye dilemmaer. Skulle vi sende hjemløse på gaden, når man højest måtte være 10 i et rum, og de ikke kunne komme tilbage til deres hjemland?

Så ramte Corona…

Vi arbejdede videre som andre frontlinjepersonaler, lærte om afspritning og karantæne, samtidig med at vi skulle finde en måde at hjælpe fattige i arbejde, som ikke rigtig har nogle rettigheder i Danmark.

Vores 2,5 års projekt endte godt. Der var folk som kom i arbejde, vi blev bedre og bedre til vores rutiner, og vores mange samarbejdsrelationer i København gav pote.

Men socialt arbejde er ofte projektarbejde, så der bliver åbnet og lukket og åbnet og lukket. Og det hjælper ikke at vi arbejder med migranter, for der er ikke stemmer i at støtte op om dem, selvom vi hjælper dem i arbejde og dermed også støtter erhvervslivet.

Genstart – trin for trin

I 2023 var vi heldige igen. Endelig var der en ny EU-fond, som vi kunne søge. Tre organisationer i Danmark fik en bevilling for 2,5 år og vi var heldige. Vi kunne genstarte Trin for Trin projektet og videreudvikle projektet ud fra vores erfaring fra de første 2,5 år.

I august 2023 åbnede vi dørene igen for de første 20 gæster og efter bare 15 måneder har vi sammen med vores super samarbejdspartnere fået 100 personer fra Trin for Trin i arbejde. Det er personer som vi hjælper væk fra gaden, bænkene, og skraldespandene.

Rigtig løn efter overenskomst

Mange af dem som kommer i arbejde, får job i restauranter, på cafeer, og på byggepladser. Der er stor forskel på arbejdets omfang og på de kontrakter som de får.

Vores jobkonsulent kontakter jævnligt virksomhederne og opmuntrer dem til at tilbyde en rigtig løn, normale vilkår efter overenskomsten, huske at underskrive kontrakten og ikke bare lave en 0-time kontrakt, hvor migranterne ikke ved, om de er købt eller solgt.

Kurser giver adgang og håb

Vi har også udvidet vores støtte til gæsterne ved at tilbyde korte erhvervsrelaterede kurser, så de har et kursusbevis de kan sende sammen med deres CV. De har ofte mange har års erfaring men intet som viser, at de har prøvet noget og lært noget. Vi tilbyder kurser i professionel rengøring, handyperson, intro til frisørarbejde, førstehjælp, pizza kursus, CV-skrivning mm.

På disse kurser har vi oplevet, at der er endnu en gruppe, som har brug for støtte, og det er immigranterne. De forsøger sig på danskkurser, har måske en god uddannelse hjemmefra, men de får ikke chancen, når der skal kaldes til samtale. Denne gruppe har nydt at være med og lære noget i en dansk kontekst. Det giver nyt håb.

Politikere er ikke begejstrede

Vi er så glade for de 100 som allerede er kommet i arbejde i denne omgang. Vi glæder os over de mange, som kommer på kursus, kommer til vejledning og som kommer et skridt videre i livet.

Men skyerne er også i horisonten. Pengene løber ud sidst i 2025, og vi ved ikke om eller hvornår der måske er nye penge at søge.

Kommunen og regeringen er ikke begejstrede for at støtte noget som helst der har med migranter at gøre, og fonde står heller ikke i kø. De politiske vinde præger også dem.

NGO’er har brug for stabilitet

Men der er så meget mere at gøre. Der er brug for en one-stop-shop for migranter, så de kan gå igennem én dør og få hjælp, vejledning, bliver henvist, finde en seng - ikke bare for natten, men for den kommende tid.

Der er brug for stabilitet, så NGO’er ikke hele tiden skal ansætte og fyre personale. Det er ikke organisationen, som har ekspertisen og kontakterne. Det er enkeltpersonerne som opbygger troværdige og tillidsfulde relationer til andre organisationer, virksomheder og myndigheder. Erfaring giver pote. Stabilitet giver pote.

Men i dag vil jeg glæde mig over de 100 personer som har fået et job, nyt håb, og lidt penge på kontoen.

Trin for Trin er delfinansieret af EU.