FN: Gazakrig truer ytringsfriheden
Vi har alle pligt til sammen at beskytte vores rettigheder, sagde Mellemfolkeligt Samvirkes generalsekretær Tim Whyte, da politikere og ngo’er diskuterede en FN-rapport om den globale trussel mod ytringsfriheden som udspringer af konflikten i Gaza.
Den 12. december var der et debatarrangement på fyrskibet i Frederiksholm kanal under overskriften ’Konflikten, der truer ytringsfriheden’’.
Drøftelserne var arrangeret af Mellemøstnetværket for folketingspolitikere, pensionerede som nuværende af alle farver, og NGO’er af alle slags, herunder repræsentanter for Retspolitisk Forening og SOS Racisme.
Statsautoriseret debat?
Baggrunden for arrangementet var en rapport 'Global threats to freedom of expression arising from the conflict in Gaza', udarbejdet af FN's særlige rapportør, samt kommentaren 'Krigen i Mellemøsten tegner et billede af, at regeringen kun ønsker en statsautoriseret debat' af Knud Vilby, som kan læses i Altinget den 3. december.
Der var tre oplæg: af Mellemfolkeligt Samvirkes generalsekretær, Tim Whyte, kommunikationschef i International Media Support (IMS), Sune Buch Segal, Amnesty International Danmarks seniorrådgiver, og Paula Larrain, der havde fokus på ytringsfriheden som er truet i uhyggeligt mange områder af verden.
Hønen eller ægget?
Skaber truslerne mod ytringsfrihed konflikter, gør dem værre? Er det hønen og ægget om igen?
Der skal samtale til for med den gamle tænker Andreas Simonsen at forstå, at den, der er blind for uadskilleligheden af udfoldelse og indordning, ender enten i tyranni eller anarki.
I de senere år er også i Danmark ytringsfriheden truet, sådan som man kan læse det i rapporten og kommentaren af Knud Vilby, der var ordstyrer ved debatten.
Tim Whyte brugte et billede, der afslører hvor stort et ansvar også civilbefolkningen har: Han fortalte om fælleder i gamle dages England - altså fælles græsningsarealer i landsbyer. Der var mange traditioner og ritualer for at beskytte dem i fællesskab.
Vores fælles ansvar
En af traditionerne var, at man en gang om året samlede hele landsbyens folk. De skulle skridte fælledens omkreds af. Hvis der var folk, der havde bygget læskure eller på andre måder var begyndt at indskrænke det fælles rum, rev man skuret ned og genetablerede grænsen. På den måde var det fælles rums grænse også en fælles opgave, som alle tog del i og havde ansvar for.
Når man ser sådan på de forskellige glidninger i tænkning og overbevisninger, er der ingen grund til at se ”de kampe, vi har omkring vores rettigheder, som noget, der er til besvær, men nærmere som en vigtig del af at fastholde dem. Men vi bliver nødt til at gøre det sammen og stå op for det fælles rum sammen,” sluttede Whyte sin lignelse, idet han lagde eftertryk på ’sammen’.
Det blev et godt og inspirerende møde med mange forskellige tankegange, meninger og synspunkter, der med undtagelse af Whyte-citatet, blev udtrykt under referatforbud. Men det var i sig selv et signal, at arrangementet fandt sted på et fyrskib, der lyste op i december-mørket.
