Hospitaler har brug for religiøse specialister

Muslimske hospitalspatienters åndelige behov kan ikke tilgodeses fuldt ud af hospitalspræster. Der er brug for gejstlige med religiøs indsigt og kompetence til at møde, forstå og besvare spørgsmål fra alle varianter af minoritetsreligiøse patienter i Norden. Det var et af hovedpointerne i imam Naveed Baigs foredrag og ph.d.-forsvar på Oslo Universitet.

Hvorfor er der brug for hospitalspræster? Hvorfor er der brug for hospitalsimamer?

Det første er indlysende for de fleste. Selvfølgelig skal mennesker i livskrise have adgang til at tale med en præst. Mennesket har også spirituelle behov. Og kristne præster er i dag både dannede og uddannede til at øve sjælesorg blandt alle mennesker, også ateister, buddhister, hinduer og muslimer.

Nej, ikke umiddelbart lyder svaret fra imam Naveed Baig, der var hospitalsimam på Rigshospitalet i en årrække og netop har forsvaret en ph.d. i sjælesorg for muslimske patienter, The Cure is in the Pain.

Naveed Baig i en velfortjent pause efter foredraget på Oslo Universitet. Foto: Svend Løbner

Forskellig tro kræver forskellige gejstlige

For mange i et hidtil monoreligiøst samfund som det danske er svaret på det andet spørgsmål knap så indlysende. Kan en hospitalspræst da ikke håndtere samtaler om hele paletten af spirituelle overvejelser og dilemmaer i forbindelse med livstruende sygdom?

Nej, netop ikke fordi hver religion har sit eget trosunivers, særlige metafysiske forestillinger og bestemte religiøse ritualer, som bør foretaget af dertil indviede gejstlige. Således også muslimer, erfarer Baig fra sine 12 kvalitative interviews med patienter med muslimsk baggrund indlagt med Coronavirus på Rigshospitalet i København.

Brug for større accept af menneskelighed

Naveed Baig forsvarede sin filosofiske doktordisputats, ph.d., ved det teologiske fakultet Domus Theologica på Oslo Universitet den 11. januar 2025. Den 175 sider lange afhandling blev godkendt efter to opponenter havde spurgt grundigt ind til både indhold og form.

Men inden da, holdt Naveed Baig efter norsk tradition et foredrag for de ca. 50 fremmødte om, hvordan muslimske patienter er bedst tjent med sjælesorg (på engelsk chaplaincy) i nordisk sammenhæng. Ved almindelig sjælesorg, trosbaseret omsorg eller eksistentiel omsorg?  

- Der er først og fremmest brug for en større accept af menneskers menneskelighed, før behovet for omsorgsbehov kan tilgodeses på sundhedsinstitutioner, forklarede Naveed Baig.

Naveed Baig forsvarer sin ph.d. Foto: Svend Løbner

Minoritetspræster bør inddrages

Han spurgte retorisk: Hvordan menneskeliggør vi patienter og undgår dehumanisering? Hvordan ser og opfatter vi muslimer? Og hvordan kan også muslimer blive en ressource i sundhedsydelserne?

Mange muslimer er allerede, læger, sygeplejersker, rengøringspersonale, it-specialister og så videre i de nordiske velfærdsstater, tilføjede han.

- Men de såkaldte chaplains, dvs. sjælesørgere, bør også inddrages og prioriteres efter behov. Ikke kun for muslimske patienter, men også for andre minoritetsgrupper og såkaldte ”nones”, dvs. folk, der ikke bekender sig til nogen tro.

Det engelske ord ”chaplain” dækker mere end ”hospitalspræst” og betegner personer i offentlige institutioner, der står for organiseret omsorgsarbejde med religiøs og åndelig karakter. 

Det hellige er nærmest hjertet

Naveed Baig introducerede i foredraget såkaldt ”patient centered chaplaincy”

- At være patientcentreret er at se mennesket før individet og dets behov. Det er at se forbi kroppen og sjælen og åbne et vindue til det hellige. Det hellige forstås her i bredest forstand og er, hvad eller hvem, der er tættest på ens hjerte, ens åndelige centrum.

Samtidig er det også vigtigt at huske rigdommen og dybden i ​​åndelige udtryksformer, både udenfor og indenfor islam, fortsatte Naveed Baig. Når præsten eller imamen forstår indholdet i ritualerne, undgås skævheder, stereotyper og åndelige fortrængninger i omsorgsarbejdet.

- Præsten og imamen bør beskytte mennesker mod eksistentielle storme og være et anker i menneskers liv, både i gode tider og dårlige tider, og give håb, helbredelse og helhed til dem, der måtte have brug for det.

En god flok fra Norge, Danmark og Sverige var mødt frem til Naveed Baigs ph.d.-forsvar. Foto: Svend Løbner

Sjælesorgsarbejdet må afkoloniseres

For at det kan ske, må sjælesorgsarbejdet, på engelsk chaplaincy, afkoloniseres, fremholdt Naveed Baig:

- Hospitalsimamer kan ikke ses isoleret fra resten af ​​det bredere præstarbejde på hospitaler i Norden. De arbejder alle i ”det kliniske grænseland”, hvor forskellige professioner, familier og netværk griber ind i hinanden. En måde at ”afkolonisere” hospitalssfæren på, er at favne både det pluralistiske og sekulære samtidig med at man respekterer den kristne arv, der dominerer de nordiske lande.

Kan det lande sig gøre? spurgte Naveed Baig retorisk. Norden har jo en stærk kulturel tilknytning til den kristne arv og tradition. Men det kan diskuteres om denne tilknytning er mere kulturel end den er religiøs, sagde han.

- I et multikulturelt og multireligiøst miljø er der behov for at fremhæve traditionsforskellene. For hvis de forbliver implicitte, har den dominerende tradition en tendens til at blive normativ i negative forstand. Derfor vil jeg foreslå at tage muslimske patienters bekymringer for det hellige alvorligt, dvs. det, der ligger deres hjerte nært.

Læs videre i en fyldig reportage fra dagen på Islamisk-Kristent Studiecenters hjemmeside.