Præsten fra Betlehem gør op med kristen zionisme

Den palæstinensiske præst Dr. Munther Isaac tager afstand fra “statsteologi” og reflekterer over, hvad det betyder for hans familie og tro at udholde undertrykkelse.

Præsten fra Betlehem gik sidste år viralt med juleprædikenen “Kristus i ruinerne”. Kirkens krybbespil var udskiftet med et Jesusbarn omgivet af ruiner, og i prædikenen fordømte Dr. Munther Isaac, at den kristne teologi blev brugt som et argument for den israelske besættelse og seneste militæroffensiv i Gaza. I dag rejser han rundt i USA og holder foredrag for evangeliske kristne for at gøre op med kristen zionisme.

Imperiets teologi versus palæstinensisk teologi
Til mediet “Democracy Now” udtalte præsten 2. juledag:
- Vores kære venner i Sydafrika har lært os om konceptet “statsteologi”, som er defineret som “den teologiske retfærdiggørelse af status quo med dets racisme, kapitalisme og totalitarisme.” (…) Imperiets teologi bliver et magtfuldt redskab til at maskere undertrykkelse som guddommelig lov, lød det.

I sidste uge reflekterede Isaac i et blogindlæg for den amerikanske NGO “The Center for Action and Contemplation” så videre over, hvordan den palæstinensiske teologi står i modsætning til imperiets teologi:
- En teologi bag muren beskæftiger sig med de daglige spørgsmål i Palæstina. Vi er optaget af spørgsmål om livet under besættelse, uretfærdighed, ikke-vold, religiøs ekstremisme og fredsskabelse. Vi taler om identitet og nationalitet. Vi skriver ikke teologi på biblioteker; vi skriver det ved checkpointet. Vi bringer Kristus i dialog ved checkpointet. Vi spørger ganske enkelt, hvad Jesus ville sige eller gøre, hvis han stod foran muren i dag? Hvad ville han sige eller gøre, hvis han skulle stå ved en kontrolpost i dag i fem eller seks meningsløse timer? Hvad ville hans budskab være til den palæstinenser, der forsøgte at krydse den, og til de israelske soldater, der stoppede dem?, lyder det.

Hvordan forklarer man apartheid for en 7-årig?
Uretfærdigheden bliver himmelråbende, når man skal forklare sine børn, hvorfor de bliver systematisk forskelsbehandlet, skriver Isaac:
- ”Far, hvorfor stoppede de os, men lod den anden bil passere?”. Det var spørgsmålet, min syvårige søn stillede mig, da de israelske soldater sendte os tilbage ved checkpointet på vej til Jerusalem, efter at have opdaget, at de særlige tilladelser, vi fik fra det israelske militær til at krydse grænsen til Jerusalem, var udløbet.
- Prøv at forklare det segregationssystem, vi har her, til en syv-årig dreng! Hvordan fortæller jeg ham, at vi har brug for en tilladelse til at krydse til Jerusalem, men at israelske bosættere har det? Eller at mit id-kort som bosiddende på Vestbredden (som jeg skal have med mig hele tiden) er anderledes end id-kortet for Jerusalems palæstinensere, eller palæstinensere, der har et israelsk statsborgerskab, eller for en Gazaindbygger (det værste af alle id'er)? Hvordan forklarer jeg ham det segregationssystem, der findes i landet i dag?, lyder det fra præsten.

Er der håb for fremtiden?
Dr. Munther Isaac erkender, at det kan være svært at bevare håbet og troen som palæstinenser på Vestbredden:
- Mure, bosættelser og checkpoints er vores daglige oplevelse. Konflikter og splittelser definerer vores virkelighed. Hvordan forstår jeg Gud, og hvordan kan jeg undervise i Bibelen, i en sådan sammenhæng?

Men frem for forsimplede udlægninger og løsninger, slutter præsten i stedet indlægget af med en række åbne spørgsmål, der inviterer til reflektion:
- Palæstina er splittet af bosættelser, mure og checkpoints. Det er også plaget af religiøs ekstremisme og vold. Vil dette land, jeg kalder "hjem", kunne blive et sted, hvor Gud kan opleves? Kan det blive et sted, hvor Guds retfærdighed og fred hersker? Kan det blive et sted, hvor jøder, muslimer og kristne deler jorden og dens ressourcer, har samme rettigheder og omfavner hinanden som medmennesker og bliver forsonet med hinanden?