Ny antologi udforsker religiøs rummelighed
Kapitlet ”Er der plads her?” udvider menneskelige rammer og teologiske dogmer i ønsket om at nå ”den anden”.
”En verden til forskel.” Titlen siger ikke meget.
”Religionsmøder og religionsteologi i et mangfoldigt samfund.” Den undertitel fangede min interesse med det samme!
Udgivet af Eksistensen i samarbejde med Folkekirke & Religionsmøde. Så indtraf en snert af skuffelse…
En udfordring til Folkekirkens præster
Men selvfølgelig: en bog må have en afsender, et emne, en vinkel. Især nå bogen er en antologi. Og denne bog handler om Folkekirkens møde med menneske af anden tro end den protestantisk kristne.
Her opstår en række dilemmaer, når Folkekirkens præster inviterer en almindelig multikulturel skoleklasse til juleafslutning, når et par skal vies og den ene har en anden tro end den kristne, og når det under en begravelsessamtale viser sig, at en af de efterladte tror på reinkarnation med referencer til hinduismen.
Hvordan forholder præsten sig til det? Og er der stof i Bibelen og kirkehistorien, der åbner for bredere samkvem og – ikke mindst – mere rummelig teologi?
Erfaring fra interreligiøse råd
Svenske Jakob Wirén slår hovedet på sømmet i sit kapitel ”Er der plads her?” hvor han sammenligner vores livrejse med en bustur. Vi sidder trangt og indimellem er der brug for at rejse sig og give plads til en gravid, en ældre, en person med udfordringer.
Vi er opdraget til at vise hensyn, skabe rum, give hinanden plads. Men gør vi det på det religiøse område, både den religiøse person og den religiøse tro?
Det kan Jakob Wirén tale med om ud fra erfaringer med inter-religiøse råd i Sverige. I 20 svenske byer samles jøder, kristne, muslimer og andre – både gejstlige og almene – om at diskutere religionsfrihed, religionens plads i samfundet og muligheder for samarbejde på kryds og tværs.
Wirén er adjungeret professor i religionsteologi og leder af forskningsseminaret Global Christianity og Interreligious Relations ved Lund Universitet.
Hvordan blive ”frelst”?
”Er der plads her?” henviser både til det sociale: Er der plads til andre religioner i et overvejende kristent samfund? Og til det teologiske: Er der plads til teologiske refleksioner, der falder udenfor det kristne univers og har en lang historik i andre religiøse traditioner? Og for at komme ind til kernen: Er der ”frelse” i tro på andre/andet end Jesus Kristus?
Frelse kan betyde redning fra fortabelse, frigørelse af indre potentiale og genoprettelse af brudte relationer. I bogen her bruges ordet frelse i betydningen himmelsk bestemmelsessted efter døden.
Her inddeler Wirén den kristne religionsteologi i tre grupper: Eksklusivismen, at der kun er frelse ved tro på Jesus Kristus. Inklusivismen, at andre religioner indeholder spor af sandhed, men at den fulde sandhed findes i Kristus. Og pluralismen, at religionerne trods forskelle alle anviser ligeværdige veje til samme mål. Man anerkender, at kristne finder frelse ved Kristus, men anerkender også at andre kan finde andre midler til frelse.
Teologisk plads en nødvendighed
De tre indfaldsvinkler til religionsdialog kan muligvis fungere i et debatforum mellem gejstlige og intellektuelle, som det sker i interreligiøse råd. Men i de øvrige religionsmøder, som Wirén nævner, skaber eksklusivismen problemer. I det daglige møde i vaskeriet, i det mystiske møde under bøn og meditation, i det praktiske samarbejde i fx krisetider.
Det er i hvert fald nødvendigt at skabe ikke blot social plads med teologisk plads til andre teologier, hvis man vil tage ”den anden” alvorligt og opnå ægte religionsmøde.
Så det er et relevant spørgsmål til en magtfuld majoritetskirke som Folkekirken: Er der plads her?
Ane Kristine Brandt og Sigrid la Cour Sonne (red.)
En verden til forskel
Religionsmøder og religionsteologi i et mangfoldigt samfund
Eksistensen 2025
