Pavens vision: Kirken bør vende sig ud mod samfundet

Pave Frans gik bort 2. Påskedag den 21. april 2025. Hvad var hans vision, og hvordan bliver den virkelighed i Danmark? Vi spørger biskop Czeslaw Kozon.

Pave Frans. Foto: Pixabay

”Jeg vil hellere have en kirke med skrammer, med sår og snavs, som kommer fra at den har været ude på veje og stræder. Hellere end en kirke, der er syg, fordi den aldrig kommer ud. Syg fordi den klamrer sig til sin egen komfort og sin egen sikkerhed.”

Sådan skriver Pave Frans i sin banebrydende bog ”Evangeliets Glæde”, der blev udgivet på dansk for 12 år siden.

I bogen, der udkom et år efter hans tiltrædelse i 2013, udfordrer han Den katolsk Kirke til at blive mere udadvendt fremfor indadvendt optaget af at holde på former og traditioner.

Deraf hans ønske om ”en kirke med skrammer”.

Vi opsøgte biskop over Katolsk Kirke i Danmark Czeslaw Kozon på 10-året for bogens udgivelse for at høre, om kirken har fulgt opfordringen.

Biskop over Katolsk Kirke i Danmark Czeslaw Kozon. Foto: Svend Løbner

Kirken skal ud af sin komfortzone

Er Katolsk kirke en kirke med skrammer?

- Ja, det kan man i høj grad sige. Der er jo forskellige former for skrammer. Den katolske kirke er meget udfordret i de her år. Mange vil spontant tænke på misbrugssagerne. Men også det store frafald, der er på grund af ligegyldighed, sekularisering og andre årsager.

- Men jeg tror, det som Paven også tænker på, er skrammer, der er forårsaget af ”skrammede” mennesker. Mennesker, som kirken skal række ud til, tage hånd om, og prøve at inkludere. Man skal altså gå ud af sin komfortzone.

- Selvfølgelig findes der stadigvæk dele af kirken, hvor man siger, at folk må komme til os, hvis de vil have noget ordnet eller har brug for noget. Vi tilbyder hvad vi har. Men altså: de må selv opsøge det.

Pave Frans. Foto: Pixabay

En udfordring at være minoritet

Men Paven lægger i bogen vægt på, at hvis folk ikke vil komme til kirken, så må kirken komme til folket. Altså gå ud der hvor folk er. Gør den det i Danmark?

- Ikke så meget som man kunne ønske. Men Paven tænker nok på steder, hvor kirken traditionelt er i en majoritetsposition. Altså hvor den har domineret samfundet og derfor har været vant til, at mange gik til Kirken af sig selv. Og at man derfor ikke behøver gøre sig de store anstrengelser for at nå ud til folk. Fordi det er en del af traditionen og miljøet.

- Men når man er i en minoritetssituation, så tænker man ofte på at bevare, hvad man har. Ikke af bekvemmelighedsgrunde, men fordi det i sig selv er en stor udfordring at være en minoritet. Her er der en fare for at folk tilpasser sig det omgivelige samfund, og går til andre kristne konfessioner eller andre religioner. Så derfor har der været en særlig intensitet i at bevare kontakten til de folk, man kender.

Ud med campingvogn og sang

Men så har der alligevel været nogle tiltag, fortæller biskop Czeslaw Kozon. Blandt andet med ”mobil kirke”.

- Det vil sige en diakon, der kører ud med en campingvogn på Gammel Torv i København, stiller den op for bare at være der og tale med mennesker, som stopper op.

- Der er også en bevægelse inden for kirken, den såkaldte ”neokatekumenale vandring”, som er meget opsat på at række ud over egne grænser, ud til mennesker, som ellers aldrig har mødt kirken. De stiller sig op på gader og stræder og synger for bare at komme i kontakt med folk.

Når over halvdelen af medlemmerne i Katolsk Kirke er migranter, bl.a. au pair-piger, er der vel også en stor opgave her?

- Ja, her var vores hjælpeorganisation Caritas gjort en hel del. Og disse piger har selv været meget flinke til at opsøge kirken, og man har begyndt med engelsksprogede gudstjenester på steder, hvor man ikke troede, der ville være befolkningsunderlag for det, fx mindre provinsbyer.

Præster skal omvende sig

Et kernebudskab i Pave Frans’ bog er den pastorale omvendelse. Han skriver bl.a.: Når det pastorale arbejde forstås som mission, kræver det, at man forlader den bekvemme målestok, at ”sådan har vi altid gjort”. Jeg opfordrer alle til at være dristige og kreative, når de skal gentænke mål og strukturer… (s. 41).

Er det sket en bevægelse i den retning i Danmark de sidste 10 år, siden den her bog udkom?

- Vi lever netop nu i en mindretalssituation, så jeg synes ikke, at præsterne i Danmark gennem alle årene har været satte og indadvendte.

- I Danmark kan man heller ikke bare regne med, at folk kommer til kirken. Man skal opsøge folk, og husbesøg er en stærk del af det kristne arbejde. Ikke så meget som det var engang, men når børn skal undervises, vil vi ved sæsonens begyndelse kontakte forældre, der har børn i den pågældende alder. Det vil være børn og forældre, som er medlemmer, men som vi ikke ser så tit i kirken.

Ikke udansk at være katolik

Du nævner flere gange, at I er en minoritetskirke. Hvad er jeres væsentligste bidrag i paletten af kirker i Danmark?

- Vi ser os selv som en del af den verdensomspændende kirke, som er til stede i de fleste lande. Derfor er vores umiddelbare tilgang, at der er katolikker det pågældende sted, som vi skal tage hånd om.

- Jeg tror ikke, vi påvirker det danske samfund generelt – ud over, at Danmark var katolsk en gang. Derfor har vi, fra Den katolske Kirke genstartede i 1800-tallet, gjort os anstrengelser for at vise, at det ikke er udansk at være katolik. Dels fordi vi har en historie i landet, og dels fordi vi som universel kirke hører hjemme overalt.

Må ikke kvæle ”folkefromheden”

Paven nævner i sin bog udtrykket ”folkefromhed”. Skal kirken kunne modvirke dårligdomme som vold og alkoholmisbrug, må den alliere sig med folkefromheden. Hvad er det?

- Der er nu ikke megen folkefromhed i Danmark, hverken specifikt katolsk eller luthersk. Paven tænker nok på erfaringer fra store katolske lande, hvor folkefremheden har været en parallelstrøm. Det drejer sig om valfarter, rosenkrans, pilgrimsrejser til steder, hvor der har sket mirakler eller hvor Jomfru Maria har åbenbaret sig.

- Mange betragter folkefromhed som et udtryk for overtro og ikke noget, moderne mennesker giver sig af med. Men det vil være en stor fejl at kvæle sådan noget. Det skal selvfølgelig fyldes med indhold. Bringer vi evangeliet ind i disse fromhedstraditioner, vil de kunne blive styrket. Og blive et redskab til at troen bliver bevidstgjort, inderliggjort.

Samme Gud; forskellige gudsbilleder

Vil en folkefromhed indenfor den katolske, kristne tradition også kunne sive ud i andre religioner. Kunne man fx bede sammen med muslimer?

- Hvis vi taler om interreligiøsitet, så kan man jo sagtens blandt de tre store monoteistiske religioners tilhængere bede til den ene Gud. Moderate muslimer vil jo have nemmere ved at knytte an til visse kristne traditioner og omvendt i samfund hvor to eller tre af disse religioner eksisterer parallelt. Men sådan et miljø tror jeg ikke, der er i Danmark – ud over Kristent-Muslimsk Samtaleforum, hvor Katolsk Kirke i øvrigt er med.

- Men der er også nogle, der mener, at den Gud, som muslimer tilbeder, umuligt kan være identisk med den kristne Gud. Man lægger vægt på det, som er forskelligt i islamismen i en grad, at man ikke kan forestille sig, at det kan være den samme Gud. Men det er den samme Gud; muslimer, jøder og kristne har bare forskellige Gudsbilleder. Som kristne mener vi at have den fulde udfoldelse af Gudsbilledet i og med, at vi tror på en, på en treenig Gud.

Det bliver sværere at være kristen

Til sidst: Hvor er Katolsk Kirke i Danmark på det felt om 10 år? Kan du se en bevægelse mod fortsat fornyelse?

- Ja, men det er noget, der nok vil gå meget langsomt. Vi vil forhåbentlig være flere, selv om vi stadigvæk vil være et mindretal, og væksten vil skyldes indvandring, selvom politikken på det område er meget restriktiv nu.

- Samtidig tror jeg, at der vil være øget intolerance over for religiøse samfund fra myndighedernes side. Det bliver sværere at være kristen i Danmark i de kommende årtier. I hvert fald for en minoritetskirke som vores. Det skyldes alle de lov-tiltag, som er møntet på muslimer, men som samtidig rammer kristne kirker. Det gælder fx imamloven og det nu opgivne krav om oversættelse af prædikener, så man kan kontrollere, hvad religionerne indeholder.

Det er 12 år siden Pave Frans skrev bogen Evangeliets Glæde.

Artiklen er et uddrag af en artikel, skrevet til den kirkelige avis Udfordringen.