Kan religion understøtte menneskerettighederne?
Er religion en del af problemet, eller kan folks trospraksis være løsningen på at implementere FN’s Menneskerettighedserklæring? Det afhænger af fortolkning, påviser dansk forsker.
FN’s Menneskerettighedserklæring af 1948 blev formuleret fuldstændig uafhængigt af verdensreligionerne, mens de fleste af verdens befolkning bekender sig til en religion, som i et eller andet omfang er rettesnor eller i hvert fald kulturbærer i deres tilværelse.
Derfor er det interessant at vide, hvor meget verdensreligionerne egentlig støtter op om menneskerettighederne. Det vil alt andet lige bidrage til lighed, frihed og i sidste ende verdensfreden.
Samme religionsfamilie
På den baggrund har Eva Maria Lassen netop undersøgt, hvor der er sammenfald mellem menneskerettighedserklæringen og de tre verdensreligioner jødedom, kristendom og islam. Lassen er historiker og forsker ved Det Danske Center for Menneskerettigheder, der i 2003 blev fusioneret med Institut for Menneskerettigheder.
Bogen ”Religion og menneskeret” er fra 2000 men stadig god at blive klog af.
For det første konstaterer Eva Maria Lassen, at de tre religioner er i familie og derfor trækker på det samme tankegods. Derfor finder man med små variationer den såkaldte ”gyldne regel” i alle tre religioners grundskrifter: ”Gør mod andre, som du vil, at de skal gøre mod dig.”
Brug for fortolkning
For det andet erkender hun sammen med liberale talspersoner for de tre religioner, at man ikke kan tage skrifter fra hhv. Antikken og Middelalderen og overføre dem konkret til i dag. Der er brug for fortolkning, der overfører skrifternes intention til dagens virkelighed.
I jødedommen er der forestillingen om at være et særligt udvalgt folk, i kristendommen er det manglen på opgør med slaveriet, og i islam er det den grusomme strafferet, der skal gøres op med. Dødsstraffen var i øvrigt udbredt i Middelalderen også i den kristne kulturkreds, og er det op til i dag i bl.a. USA.
Men de tre religioner har jødernes skabelsesberetning til fælles, hvor der står, at mennesket nedstammer fra det samme par, Adam og Eva. Dette signalerer at alle mennesker er lige. Og når mennesket tillige er skabt i Guds billede til at ligne Gud, ligger der en opfordring til at behandle medmennesket med værdighed.
Kompenserende bud
For det tredje finder vi i alle tre religioner bud, regler og forordninger, der flugter med moderne menneskerettigheder. I jødedommen – som for at kompensere for udvælgelsen – pålægges folket at tage sig af de fremmede. I kristendommen lægges vægt på at give til de fattige, og at for Gud er der ikke forskel på træl eller fri. I islam skal påbuddet om zakat, dvs. almisse, sikre at også de mindre bemidlede får del i værdierne.
Bogen ”Religion og menneskeret” ser også problemerne i øjnene. Der er konservative kræfter i alle tre religioner, som insisterer på bogstavtro fortolkning af helligskrifterne og derfor gør forskel på troende og ikke-troende, mænd og kvinder osv. og inddeler befolkninger i første- og andenrangsborgere. Det er især en udfordring i lande, hvor religion og flettet ind i landets love.
Eva Maria Lassen
”Religion og menneskeret”
Lindhardt & Ringhof 2000
