Jesus-barnet ligger i ruiner - også denne jul

KRONIK: Sidste jul blev et Jesus-barn i murbrokker symbolet på de palæstinensiske kristnes lidelser efter Israels gentagne overgreb. Et bredt netværk at kristne kirkeledere i Mellemøsten appellerer til deres medkristne verden over, men bliver mødt af forbavsende tavshed. Vil vi lytte denne jul?

Jesusbarnet i ruiner under julegudstjenesten i Evangelical Lutheran Christmas Church i Betlehem. Foto: Munther Isaac.

”Hvis Jesus blev født i dag, ville det ske under murbrokker under Israels massive bombardementer af Gazastriben.”

Det sagde præst ved Den lutherske Julekirke i Betlehem Munther Isaac i sin juleprædiken den 26. december sidste år i et forsøg på at vække kristne verden over til at protestere mod Israels voldsomme hævntogt efter Hamas’ angreb den 7. oktober. Dette angreb var i sig selv forfærdeligt og chokerede verden. Israels efterfølgende hævnangreb har siden trodset enhver beskrivelse. Hvordan begriber vi bombedrab på over 40.000 palæstinensere, heraf 17.000 børn?

Verden lyttede ikke til præsten sidste jul; mon vi vil lytte til de palæstinensiske kristne denne jul?

Besættelsesteologi er falsk

Et netværk af kristne kirkeledere har siden 2009 appelleret til medkristne og statsledere over hele verden om at stoppe Israels systematiske overgreb mod den palæstinensiske befolkning.

”Vi erklærer, at den militære besættelse af palæstinensisk jord udgør en synd mod Gud og menneskeheden. Enhver teologi, der legitimerer besættelsen og retfærdiggør forbrydelser begået mod det palæstinensiske folk, ligger langt fra den kristne lære.”

Det er budskabet fra Kairos-netværket, der består af biskopper, ærkebiskopper og patriarker og præster fra katolske, lutherske, ortodokse og evangeliske kirker i Jerusalem og på Vestbredden.

Hvor er Vesten og kirken så tavs?

Kairos-netværket udsendte senest på årsdagen den 7. oktober en fælles fordømmelse af staten Israels overgreb på palæstinenserne, som de definerer med ord som ”etnisk udrensning”, ”ulovlig besættelse”, ”et åbenlyst racistisk apartheidregime” og ”et accelereret folkedrab på det palæstinensiske folk”. De skriver bl.a.:

”(Vi) standser op for at anerkende og sørge over vores søskendes lidelser og ødelæggende tab af liv i Gaza og alle dem, der er ofre for krig og vold. Og for at opfordre til en ende på staten Israels fortsatte drab og overdreven ødelæggelse af infrastruktur, boliger og alle aspekter af livet, der i stigende grad breder sig til Vestbredden (inklusive Østjerusalem) og nu Libanon og truer med at antænde en regional krig.”

Det er stærke sager. Men spørgsmålet er: Lytter vi over hovedet til de kristne palæstinensere i krigen?

Vil skræmme palæstinenserne væk

Bogen Beetween 2 Fires – The Untold Story of Palestinian Christians fra 2004 indeholder det ene interview efter det andet med palæstinensiske ledere for evangeliske baptistkirker, som viser, at Israels voldsomme fremfærd mod palæstinenserne ikke er et nyt fænomen.

Grupper af IDF-soldater, der invaderer palæstinensernes hjem og skræmmer børn og familier midt om natten, store israelske tanks, der vælter mure, smadrer biler og truer alt på sin vej gennem palæstinensiske landsbyer, kollektiv afstraffelse af drenge og unge mænd, der er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Og affyring af kanoner mod tilfældige private hjem. Drab af kvinder, børn og ældre, der ikke når at flygte.

Listen er lang.

Staten Israel er grundlagt på massakrer

Forfatter Jack Kincaids inviteres af tre messianske, dvs. Jesustroende, jøder og fem palæstinensiske kristne til et mindesmærke for Dair Yassin-massakren. De fortæller ud fra israelske historiske kilder, at den israelske militante gruppe Irgun kort før staten Israels oprettelse i 1948 - kun tre år efter Holocaust – omringede byen.

”En beslutning var taget, at for at indtage og holde Jerusalem var det vigtigt først at indtage og fuldstændig ”rense” Deir Yassin og de omliggende beboelser på grund af deres strategiske betydning. Ved solopgang satte tropperne sig i bevægelse og fuldførte opgaven og derved mistede omkring 250 mænd, kvinder og børn livet. Optegnelser viser, at kroppe blev maltrakteret, kvinder blev voldtaget og landsbyen fuldstændig gennemsøgt og ”renset” som befalet.”

Og som om det ikke var nok:

”Nogle af de overlevende mænd blev gennet samme og kørt til omgivende landsbyer for at fortælle, hvad der var sket. Den resulterende panik fik landsbyboerne til at flygte i frygt. Mændene blev så igen gennet sammen og henrettet. Fra Irguns synspunkt var operationen en total succes.” (s. 47)

Forhindringer på stribe

Baptistpræsterne står en efter en undrende over for, hvordan evangeliske kristne dog kan støtte den israelske hærs brutale fremfærd. En af dem fortæller om det groteske i, at evangeliske kristne i USA endda har doneret en tank til det israelske forsvar. En tank med skiltet ”A Gift from American Christians” blev vist på tv.

Det er det modsætningsforhold præsten fra Julekirken i Betlehem adresserer med Jesusbarnet i murbrokkerne. ”Vi er vrede, vi er knuste,” sagde han i sin prædiken sidste jul. ”Denne dag skulle være en glædens dag; i stedet er det en sorgens dag. Gaza som vi kender det, eksisterer ikke mere. Det er udslettelse. Det er folkedrab. Imens kigger verden på. Kirken kigger med, mens Gazas indbyggere sender livevideoer af deres egen henrettelse.”

Prædikenen gik viralt på sociale medier. Men lige lidt har det åbenbart hjulpet. Danmark stemte fodslæbende for våbenhvile og reagerer vagt på Den Internationale Straffedomstols arrestordre på Israels premierminister Benjamin Netanyahu.

Hvor svært kan det være? Jesus sagde: Hvad I gør mod en af mine mindste, gør I imod mig. Når danske våbendele bruges i israelske bombefly, er det Jesus selv vi er med til at dræbe.

Det er budskabet fra Jesus i murbrokkerne.

Kronikken er bragt i Avisen Danmark den 23. december 2024.