Ressourcestærke får mest ud af uddannelsessystemet
Der bliver brugt flest offentlige penge på uddannelse af akademikere og børn fra ressourcestærke hjem, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Der er stor forskel på, hvor mange penge der bliver brugt på at uddanne forskellige grupper – både på tværs af uddannelsesbaggrunde og indkomstgrupper.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af finansloven og registerdata fra Danmarks Statistik.
Kortlægningen følger en årgang af personer, der var 30 år i 2022 for at se, hvordan de offentlige midler til uddannelse fordeler sig på forskellige grupper. Det er de samlede udgifter til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, der er talt med.
4 ud af 10 uddannelseskroner går til akademikere
Cirka 25 procent af personerne havde en lang videregående uddannelse som højest fuldført uddannelse.
Men selvom akademikerne kun udgør en fjerdedel af årgangen, har de forbrugt 39 procent af årgangens offentlige udgifter til uddannelse. Udgifterne til akademikere svarer til 1.174.000 kroner per person.
Til sammenligning udgjorde faglærte en lidt større andel, men havde kun forbrugt cirka 15 procent af årgangens udgifter til uddannelse. Udgifterne til faglærte svarer til 436.000 kroner per person.
- Tallene taler deres tydelige sprog. Vi har udviklet et uddannelsessystem, hvor flere og flere går mod de lange universitetsuddannelser. Samtidig har andre, kortere uddannelser været nedprioriteret i en årrække, siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), i en pressemeddelelse.
Ressourcestærke unge bruger flest uddannelseskroner
Analysen viser også, hvor mange offentlige uddannelsesmidler der bliver brugt på børn af forældre i forskellige indkomstgrupper. Der er hundredtusinder af kroner i forskel fra top til bund.
I toppen forbruger børn af forældre med indkomster blandt de ti procent højeste i gennemsnit lidt mere end 900.000 kroner.
I bunden forbruger børn af forældre med indkomster blandt de ti procent laveste i gennemsnit cirka 650.000 kroner.
- Rige unge bruger mest. Mig bekendt er uddannelsessystemet et af de ganske få steder i vores velfærdssamfund, hvor vi bruger flest midler på de stærkeste, siger Emilie Damm Klarskov.
Det er især unge fra ressourcestærke hjem, der går den akademiske vej. Unge fra mere ressourcesvage hjem er i højere grad ufaglærte eller faglærte som 30-årige.
