Realistiske klummer om hverdagens op- og nedture

Tomas Sjödin er aktuel med endnu en klummesamling, der pointerer medmenneskeligt sammenhold og hjælper læseren at reflektere over sit liv og sin tro.

”Hvilken nytte har mennesker i Ukraine af, at jeg ligger under tagvinduet og tænker på dem? Ingen som helst, vil mange sige. Det er jeg ikke enig i. Jeg tror, at følelsen af magtesløshed har en magt i sig: magten til at forene. (…) Vi er mange, der ikke ved, hvad vi skal gøre, men vi tænker på jer!”

Ordene fra den svenske præst Tomas Sjödin falder i hans seneste klummesamling ”Drømme er sejl, minder er roret” (Boedal 2024). Bogen rummer i alt 80 klummer, som han har skrevet til Göteborg Posten fra efteråret 2019 til foråret 2024. Og citatet kommer fra klummen ”Magtesløshedens magt” side 114.  

For ja, denne anmelder har blot foretaget en stikprøvekontrol i de mange klummer og taget den klumme, der på grund af sin modsætningsfyldte titel fangede interessen. For hvordan kan magtesløshed over hovedet have magt til noget som helst.

Men Tomas Sjödin sætter ord på en følelse, som mange oplever – ikke alene på grund af Ruslands rig i Ukraine, men end nu mere på grund af Israels krig i Gaza, på Vestbredden og i Libanon.

Insisterer på, at samhørighed kan mærkes

Sjödin insisterer på medmenneskelig samhørighed, noget man kunne kalde kollektiv bevidsthed. At når nogen kerer om andre et sted, kan en eller anden usynlig magt gøre, at mennesker andre steder ikke føler sig alene og forladt.

Idéen stammer naturligvis fra religion, hvor mennesker tror på en overmenneskelig, tværgående og universel kraft, der får alting til at hænge sammen. Tomas Sjödin er kristen, nærmere betegnet præst i en frikirke, en pinsekirke endda.

Derfor er det endnu mere opsigtsvækkende, at hans klummer er tydeligt åbne og favnende, og at han flere steder henvender sig eksplicit til mennesker, der ikke bekender sig til noget tro. Måske er det derfor, de har så bred appel.

At finde mening i hverdagens fortrædeligheder

Hver klumme er et stykke hverdag ud af Tomas Sjödins eget liv. Anekdoterne er færre denne gang end i tidligere klummesamlinger, men refleksionerne kan mange sikkert identificere sig med. Det handler om at finde mening i hverdagens fortrædeligheder og små lykkestunder.

Og dybde har han, præsten. Det skinner ind imellem igennem, at han og familien gennemlevede en helt ubærligt svær tid, da de fik to drenge med svære handicap, passede dem derhjemme og til sidst måtte sige farvel, da de med kort mellemrum afgik ved døden begge to.

”Drømme er sejl, minder er roret” er hverken unaturligt højstemt og eller overdrevet problemfokuseret. Tomas Sjödin formår ærligt og kærligt at reflektere sammen med læseren. Bogen er oplagt at starte dagen med, for her er der en usædvanlig kombination af realisme og idealisme, af forankring i det nærværende og i længsel efter det håbefulde.

Tomas Sjödin:
Drømme er sejl, minder er roret
Boedal 2024

Forrige
Forrige

Café er et sprogligt frirum for nytilkomne

Næste
Næste

Krystalnat kaster skygge op til i dag