Biskop og imam: Tro giver fundament og fællesskab

Biskop Marianne Christiansen og imam Naveed Baig trak fulde huse til dialogarrangement i Det Albanske Trossamfund i Husum. De er enige om, at religion er dannende og at religiøs pluralisme er nødvendigt i et sekulært samfund.

Reportagen kan læses i fuld længde hos Islamisk-Kristent Studiecenter.

”Vi styrker vores egen tro ved at spejle os i hinanden.”

Det blev en af flere indsigter ved dialogarrangementet ”Modsætninger mødes” i Det Albanske Trossamfund i Husum den 25. november 2024. Over 100 deltagere mødte op i moskeens konferencesal, der er tidligere biograf, i spændt forventning til hvad biskop Marianne Christiansen og imam Naveed Baig havde at sige hinanden.

”Vi vil væk fra polarisering”

- Jeg forventer en eller anden form for forståelse af den modsatte part. Deres søgen efter Gud. Jeg vil forstå mine kristne medborgere i Danmark, være lidt mere inde i deres tankegang, bemærker Bashkim, en af flere unge mænd, der bød velkommen ved indgangen. Han glæder sig til en spændende aften.

Ved siden af står Valon, der også har noget på hjerte:

- Jeg glæder mig til at møde nye mennesker, lære dem at kende, se deres perspektiver, og kunne danne en bro over forskellige trosretninger. Her i moskeen vil vi gerne prøve at bevæge os væk fra polarisering, og bevæge os ind i mere sameksistens.

Tryg nok til at stille svære spørgsmål

Det kunne ikke være mere i tråd med moskéens imam Basri Kurtis indledning, da vi sætter os til rette i ”biografen”:

- I en tid, hvor verden er mere forbundet end nogensinde, men samtidig plaget af spændinger, er det afgørende, at vi skaber ro og dialog. Ro, hvor vi tør at stille de svære spørgsmål, og hvor vi mødes med åbenhed og respekt for hinandens forskelligheder, sagde han.

Og så var banen kridtet op til en frugtbar dialog mellem biskop og imam – med Basri Kurtis som ordstyrer. 

Jehovas Vidner udfordrer kulturmuslim

Hvordan har jeres tro formet jeres liv i den fysiske verden?

- Jeg er døbt som spæd og vokset op som kristen og har derfor ikke kendt andet. Men jeg oplever troen og gudsforholdet som noget, der er så vigtigt i mit liv, at jeg vil dele det med andre. Derfor blev jeg præst, fortæller Marianne Christiansen.

- Jeg er vokset op i en familie, som man vil kunne kalde kulturmuslimsk, fortæller Naveed Baig. - Det var først, da vi derhjemme fik besøg af Jehovas Vidner, at jeg begyndte at reflektere over min egen tro. Hvordan skulle jeg kunne gå i dialog med Jehovas Vidner uden at kende min egen religion? Så jeg begyndte at læse og studere islam, så jeg havde noget substans at komme med næste gang, de kom på besøg. Siden læste jeg på islamisk universitet i Pakistan og blev imam.

Brug for spejling

- Vi har brug for at spejle os i andre menneskers virkelighed og deres sandhed for at blive bestyrket i vores egen tro. Og det sker først, når der er en vekselvirkning mellem forskellige mennesker, pointerer Naveed Baig.

- Det har vi også brug for indenfor vores egen religion, supplerer Marianne Christiansen. – Vi har hver vores personlige gudsforhold, og der er jo ingen, der ved om troen betyder det samme for dig som for mig.

Religion giver fundament og fællesskab

Kan religion spille en positiv rolle i et moderne, sekulært samfund som det danske?

- Absolut. Et moderne sekulært samfund kan slet ikke leve uden religion, fastslår Marianne Christiansen og uddyber:

- Hvis ikke vi har et fundament og et fællesskab omkring det, så bliver vores eneste formål med vores liv statens, projektets eller økonomiens hensigt.

Religiøs pluralisme i det sekulære samfund

Naveed Baig supplerer:

- Det er afgørende, at vi formår at læse vores helligskrifter på en måde som også inkluderer de mennesker, som ikke deler vores tro eller overbevisninger. Eller dem, som ikke har en tro. Det er for mig en meget vigtig form for pluralisme, som jeg synes også kendetegner et sekulært samfund, og som ligger i den måde, jeg forstår islam.

Marianne Christiansen fortsætter:

- Religion spiller også den rolle i samfundet, at den giver os historie, mening, samtale og fællesskab mellem mennesker. Der er en dannelse i religionerne, som vi slet ikke kan være foruden.

Skriv, stå og gå med hinanden

Naveed foreslår praktiske og konkrete måder at vise solidaritet på:

- Det er en god ide at skrive til religiøse ledere og udvise sympati. Og skrive i det hele taget. For mig personligt, var det meget overraskende, hvor sårbare de danske jøder følte sig efter angrebet 7. oktober. Det gik op for mig, at jeg bare måtte sige et eller andet, eller bare skrive et eller andet, og at det kan hjælpe rigtig meget.

- Så selv om vi også sidder med vores egen krise og er sårbare, er der faktisk ret meget, vi kan gøre for hinanden. Gennem ord, gennem manifestationer, gennem skrivearbejde, men også generelt gennem menneskerelationer. For når man har en relation, så betyder det også, at man er en ven.

En ren fornøjelse

Dagen efter tikker den ene sms-besked efter den anden ind – her er det førnævnte Bashkim, der fortæller, hvad han har fået ud af foredraget:

- Jeg er blevet klogere på, hvordan den almene dansker praktiserer kristendommen, hvor Marianne forklarede at det primært foregår på et mere spirituelt plan. Dette er anderledes end for os muslimer, som udover det spirituelle også praktiserer det fysisk i form.

Hans kammerat Valon sendte også en tekst dagen efter:

- De to hovedpersoner var dygtige og kom med forskellige (men alligevel ikke) synspunkter til de spørgsmål der blev stillet, hvilket understreger vigtigheden af at lære hinanden bedre at kende samtidig med at man respekterer hinanden.

Reportagen kan læses i fuld længde hos Islamisk-Kristent Studiecenter.