Kan samarbejde mellem trossamfund støtte hjemløse?

Det var et af temaerne på Religionernes Folkemøde, der samlede omkring 170 deltagere i Nørrebro-hallen den 21. november.

Af Kristine Kaaber Pors, koordinator for socialt arbejde, Københavns stift

Nørrebrohallen har højt til loftet og fine krummelurer under taget, men alligevel er det et svært rum at gøre personligt. Men Religionernes Folkemøde, arrangeret af Religion og Samfund (RESAM) i samarbejde med Nørrebro og Bispebjerg-Brønshøj provsti gør virkelig et godt forsøg.

Der er boder rundt omkring for de mange deltagende kirker, for eksempel:

Grundtvigs kirke har en smuk samling af stearinlys i et bålfad, Betlehemskirken med ikoner og røgelse, Tingbjerg kirke præsenterer deres vidtfavnende sociale arbejde, Kingos kirke byder alle på venlig kaffe. Og så er der katolske Sakramentskirken, Nørrebro, hvor søsterordenen Jesu små søstre er meget aktive i samtalen. Baptistkirken er også repræsenteret.

Der er to muslimske stande, pakistansk rundede Minhaj ul Quran, og iransk rundede Imam Ali Moskeen, der tiltrækker nysgerrige.

Fra jødisk side er Overrabbiner Jair Melchior mødt frem, dog uden at Det Jødiske Samfund havde ressourcer til at bemande en jødisk stand.

Dialog inspireret af åndsfrihed

Der er i begyndelsen af dagen 150 kirkelige deltagere, i hvert fald 20 muslimske deltagere, og enkelte jødiske deltagere. Islam og jødedom er også repræsenteret via undervisningsinitiativet Din Tro Min Tro med undervisere fra kristen, muslimsk og jødisk tradition.

Endelig var Dialog Forum repræsenteret – en forening, initieret af kulturåbne muslimer, men som ikke har en religiøs tilknytning. Dialog Forum arbejder gennem dialogorienterede aktiviteter for at fremme fredelig sameksistens i samfundet. Foreningen har særligt fokus på interreligiøs dialog inspireret af tænkere som Grundtvig, K.E. Løgstrup og den nyligt afdøde muslimske oplysningsmand og reformator Gülen, hvis idéer om dannelse og åndsfrihed på mange måder spejler Grundtvigs. Foreningen bygger på kerneværdier som inklusion, åbenhed og medmenneskelighed. Dens repræsentanter er veluddannede og velformulerende og har både dialogtræning og vidtforgrenet socialt arbejde på programmet. Således planlægger de juleaften at holde hjemløse-jul i et opvarmet telt på Rådhuspladsen.

Ville dæmme op for social nød

Socialt arbejde på Nørrebro er historisk grundlagt af kirkelige aktører fra sidste del af 1800-tallet og frem, hvor både folkekirkelige, katolske og frikirkelige initiativer søgte af dæmme op for den udbredte sociale nød i baggårdene. De første statslige sociale reformer kom først med Steinckes lovgivning i 1933, hvorefter det sociale arbejde blev løftet af både offentlige og kirkelige aktører, med skiftende samspil.

I dag fylder forskellige religiøse aktører igen i gadebilledet, hvor Hellig Kors kirke har herberg for hjemløse i vinterhalvåret, Kirkens Korshær har herberg i Hillerødgade og det fælleskirkelige Kirke Care har faste vagter i lokalområdet onsdag, torsdag og fredag aftener. Kirkeministeren efterlyser styrket samarbejde mellem civilsamfund og offentlige aktører for at dæmme op for ensomhed og trivselsproblemer.

Religionernes Folkemøde faciliterer samtaler

Først på programmet er en panelsamtale om religion og socialt arbejde på Nørrebro mellem sognepræst Andreas Christensen (Hellig Kors Kirke), Ruben Holmgren Falk (Kirkernes Integrations Tjeneste), Dr. Urfan fra den muslimske forening med pakistanske rødder Minhaj og Miriam Usta fra den ”dansk-tyrkiske Gülen”-inspirerede forening Hizmet Danmark. Line Sørig fra Menighedsplejen modererede.

Andreas Christensen henviste til VIVEs 2024-tal for hjemløshed i Danmark, som anslås til 1.387 i Københavns kommune, hvoraf anslået 10 pct. er gadesovere uden herberg. Hertil kommer 450 hjemløse migranter. Hellig Kors Kirkes herberg har plads til 40 hjemløse (og 20 i Maria Kirke og 12 i Apostelkirken på Vesterbro) men reelt er der her et stort udækket behov for hjælp. Der var stor enighed om religionernes sociale ansvar og at man kunne gøre mere i fællesskab.

Kulturel skønhed giver ordløse perspektiver

Islam, jødedom og kristendommen blev derefter hver for sig smukt præsenteret af kulturelle indslag.

Den engagerede kunsthistoriker kunsthistoriker Mariette Tiedemann fortalte om den skønne islamiske kunst på Davids samling og den i muslimske kredse anerkendte musiker Mohanad Mansour sang smukt og poetisk og spillede på traditionelle instrumenter. Begge dele gjorde de smukke sider af den islamiske tradition nærværende.

Derefter blev den polsk-russiske jødiske tradition på Nørrebro levende genfortalt af forfatter og journalist Bent Blüdnikow. Klezmer Duo fik hele salen til at svinge med til jødisk klezmermusik fra Østeuropa fremragende formidlet med deres sædvanlige sans for rytme, glæde og melankolske klange med harmonika og jødeharpe – og sopransax med mere.

Overrabbiner Jair Melchior svingede med iført kalot. Sognepræst Helle Poulsen vævede fine tråde mellem jødisk, kristen og islamisk tradition, som stadig er tydelig i vores religiøse huse og liturgi, og samlede på den måde fællesskabet fint op. Kingos Kirkes nystartede Copenhagen International Choir understregede det internationale udblik.

Hvor meget skal religion fylde på Nørrebro?

Anden panelsamtale med Abdul Wahid Pedersen (Dansk Islamisk Center), Muhammad Salman Jan (Imam Ali Moskeen), Søren Dalsgaard (Kingos Kirke) modereret af Per Vibskov (provst på Nørrebro) gik lidt mere i kødet på nogle af de mere udfordrende temaer under overskriften ”Hvor meget skal religion fylde på Nørrebro?”

Her slog panelet først fast, at religion ikke skal forvises til det private rum alene, men reelt var der forskel på, hvor meget synlighed man havde lyst til. Særligt den årligt tilbagevendende shiamuslimske Ashura procession fra Dronning Louises bro til Imam Ali Moskeen, hvor man efter traditionen sørger over bl.a. profetens barnebarn Husseins død er med sine stærke udtryk for smerte og sorg er ret voldsomt for mange dansk-danske nørrebroere.

Det kontroversielt tema blev taget op og blev stående i uenighed uden at konkludere. I anerkendelse af, at der felter, vi ser forskelligt på.

En enkelt larmende tavshed

Det havde klædt arrangementet, hvis man i lighed med Religion og Samfunds og Kirkeudvalgets høring i Landstingssalen havde givet plads til at sige, at Israel-Hamas-krigen har skadet dialog-arbejdet også i Danmark (ikke mindst på Nørrebro), og at vi som danskere af forskellig tro ser forskelligt på det.

Man kunne også have anerkendt de mange fredelige demonstrationer for fred i Palæstina. Måske havde det også åbnet for endnu større muslimsk deltagelse. Alligevel er stemningen god og snakken går, til sidst om et fælles bord med mellemøstlig curry.