Duo skriver musik til mennesker i sorg
Sangerinden Indra Rios-Moore og saxofonist og komponist Benjamin Trærup håber, deres album kan skabe et rum, hvor mennesker kan bearbejde alle de følelser, der er forbundet med at miste et menneskes, man elsker
Udødelig. Memories. I Love You. Alt er såre godt – Death is nothing at all.
Det er nogle af titlerne på de 16 numre, som findes på det album, den dansk-amerikanske sangerinde Indra Rios-Moore og saxofonist og komponist Benjamin Trærup har skabt med afsæt i fortællinger fra fem familier, der alle har mistet et nært familiemedlem, der levede sin sidste tid på Hospice Djursland.
Albummet, der har titlen ”Where do we gor from here?”, er skabt over flere år, og idéen til det opstod, da Indra Rios-Moore i forlængelse af en række mindekoncerter for pårørende og personale fra Hospice Djursland blev inviteret til at møde nogle af de familier, hvis pårørende var døde på hospicet.
Bevægende mindekoncerter
”Mit band INDRA Band og jeg blev inviteret til at spille ved nogle mindekoncerter i Bregnet Kirke på Djursland, hvor vi skulle spille tre numre. Mellem hvert nummer blev navnene på de personer, der var døde på hospicet i det foregående år, læst op. Det var meget stort og bevægende at være en del af, og som sanger og musiker var det meget anderledes end en koncert, hvor stemningen typisk er løssluppen og fuld af glæde,” siger Indra Rios-Moore.
Hun er gift med Benjamin Trærup, der også er en del af INDRA Band, og ægteparret blev begge meget påvirkede af oplevelsen ved mindekoncerterne. Efterfølgende inviterede den daværende hospiceleder for Hospice Djursland, Dorit Simonsen, de to til at møde nogle af de pårørende, og Indra, som selv mistede sin mor for lidt over ti år siden, sagde med det samme ja.
”Jeg tænkte ikke meget over det, men sagde spontant ja. Det føltes rigtigt og meningsfuldt, og det viste sig at være en stor gave at sidde i et rum med andre og tale om sorgen og savnet. Min mor døde på hospice i USA, og selv om systemet derovre slet ikke er så godt som i Danmark, var det betydningsfuldt for min søster og mig, at min mor fik sin sidste tid netop på et hospice. Det gjorde, at vi kunne koncentrere os om at forstå hende og den proces, hun gik igennem, mens andre tog sig af plejen,” siger Indra Rios-Moore.
Indra Rios-Moore. Pressefoto.
Gråd og glæde
Mødet med de pårørende blev en skelsættende oplevelse for hende og samtidig begyndelsen på det musikalske projekt, som nu har fået form på pladen ”Where do we go from here?”.
”Jeg havde ingen planer for, at det skulle bruges i musikalsk sammenhæng, men min mand foreslog, at vi optog samtalen for at kunne vende tilbage til den og huske det, der blev sagt. Det blev til tre timers optagelser, som jeg lyttede til mange gange, mens jeg både græd og glædede mig,” siger Indra Rios-Moore.
Under samtalen blev det klart for hende, hvad det at dele sin erfaring af sorg med andre kunne gøre.
”Jeg var for første gang i et rum, hvor jeg kunne dele erfaringer af det vilkår, som er fælles for alle mennesker: at vi skal dø og ikke kan undslippe det, uanset hvor meget vi prøver at glemme det. Hver dødsproces er forskellig, og det skal man have dyb respekt for, men døden er et fælles vilkår, og derfor er det så meningsfuldt at dele sorgen,” siger hun.
Hun husker ikke, præcis hvordan ideen opstod. Men både hun og Benjamin Trærup kunne se noget meget meningsfuldt i at bruge musikken til at skabe et rum, hvor de mange følelser, der fylder i processen frem mod en pårørendes død og i tiden bagefter, kan få plads.”
Benjamin Trærup supplerer: ”Vores ide med musikken er at skabe et rum, hvor der er plads til alt det, der kommer op. Der skal være nogle pauser og mellemrum, og derfor har vi både lavet numre med tekst og rent instrumentale numre,” fortæller han.
Musik som katalysator for sorgen
Et af INDRA Bands medlemmer, guitarist Søren Bigum, fik den ide, at dele af samtalen med de pårørende, kunne bruges direkte på pladen. Det var ikke helt let rent teknisk, for optagelsen var ikke lavet med henblik på at blive brugt på den måde, og lydbidderne skulle derfor renses. Men det var besværet værd, understreger Indra Rios-Moore.
”Det rum, vi skaber, er i virkeligheden et rum, som de her fem familier skaber med deres meget stærke og bevægende udsagn. De fortæller blandt andet om, hvad det betød for dem at være nær på deres pårørende den allersidste dag før døden, og hvordan tiden på hospice blev en mulighed for at opnå en særlig fortrolighed,” siger hun.
På et af numrene på pladen, ”Jeg har brug for musikken”, fortæller en mand, hvis kone døde på hospice, hvordan musikken har været en uundværlig katalysator for hans sorgproces med alle de forskellige følelser, den indeholder.
Arbejdet med albummet har også fremkaldt mange forskellige følelser i Indra Rios-Moore og Benjamin Trærup.
”Samtalen med familierne blev meget vigtig for mig, fordi jeg kunne se, at jeg havde bevæget mig i min egen sorgproces efter min mors død. Sorgen er så tung at bære, at man næsten ikke kan mærke, når den letter lidt. I mit møde med mennesker, der havde mistet for nylig, kunne jeg se, at jeg ikke længere var helt oversvømmet af sorg, men lige akkurat havde fået hovedet over bølgerne,” siger Indra Rios-Moore.
At smelte ind i et knus
Benjamin Trærup har ikke mistet nogen nærtstående, og han har det svært med at tænke på døden og være konfronteret med døende mennesker, erkender han. I foråret var INDRA Band på en turné rundt i Danmark, hvor de for første gang spillede numrene på det nye album for publikum, og turneen sluttede med en koncert på Hospice Djursland for patienter, personale og pårørende.
”Det var meget stort og meget stærkt, og det var voldsomt at være i. At se patienterne og vide, at de var så tæt på døden, var næsten for meget for mig. Men processen har betydet, at jeg er begyndt at tænke mere på min dødelighed og på at bruge tid med min far, som ganske vist ikke er syg, men efterhånden er oppe i årene,” siger Benjamin Trærup.
Indra Rios-Moore husker særligt en ung mand og en lille pige blandt patienterne, og hun har ofte siden tænkt på dem – vel vidende, at de nu efter al sandsynlighed er døde.
”Da jeg bagefter gik ned blandt publikum, talte vi ikke så meget. Men flere af dem gav mig et knus, hvor jeg kunne mærke en stærk forbindelse. At smelte ind i et dejligt knus er en måde at møde hinanden på, der hvor ordene ikke rækker. Det samme kan man sige om musikken,” siger hun.
Benjamin Trærup tilføjer: ”Vi håber, at musikken kan nå ud på hospitaler, hospicer, plejecentre, i kirker og sorggrupper, men også til alle mulige andre steder. For sorg er en pris, vi alle betaler for at leve og elske, og er man alene med sorgen, ødelægger den én. Men hvis den får et rum at være i, kan den få sin plads og blive mulig at bære.”
-
Værket ”Where do we go from here?” er skabt til ære for familier, plejepersonale og terapeuter, som har delt deres erfaringer med at være på et hospice.
Værket, som har forord af forfatteren Carsten Jensen, bliver officielt lanceret ved et arrangement i Brorsons Kirke i København den 27. september.
Musikken er tilgængelig på www.indrariosmoore.com -
INDRA Band er opkaldt efter forsangeren, amerikansk-danske Indra Rios-Moore. Bandet vandt en Danish Musica Award i 2012 og fik sit internationale gennembrud i 2016 efter en nominering til en amerikansk Grammy. Har siden turneret internationalt og vundet priser i Tyskland og Frankrig.
