Klimafolkemøde: ’Vi må redde klimaet sammen’
Skal klimaftrykket ned og den grønne omstilling op, må det ske i fællesskab. Der skal kun få forandringsagenter til at tå et tippepunkt, hor tingene går den rigtige vej. Det var nogle af konklusionerne ved Klimafolkemødet i Middelfart.
Det summer af liv i Middelfart. Ildsjæle fra alle landsdele er sammen til Klimafolkemøde; de allerfleste med det positive budskab, at der skal handling til, hvis CO2-udslippet skal ned og den grønne omstilling op. Lige med undtagelse af Dansk Landbrug, der siger ”Nej til skat på CO2”.
Men de drukner i mængden af foreninger, hjælpeorganisationer og miljøforkæmpere, der med udstillinger, musikoptrædener, madværksteder og foredrag i massevis sætter klimakampen på dagsordenen.
Efter hånden som den første dag, torsdag den 29. august 2024, skred frem, tonede et bestemt ord frem på nethinden: Fællesskab.
Håndtering af klima og miljø er noget, vi gør sammen.
Nøgleordet er partnerskab
En paneldebat om klimahandling kalder på opmærksomhed. For smukke og velmente ord er ikke nok; handling skal der til. Og skal det virkelig batte noget, må landets virksomheder med på miljøvognen, så spild og udslip reduceres, og nye bæredygtige produktionsmetoder anvendes.
Her går Aalborg kommune foran med et godt eksempel – og nøgleordet er partnerskab. For det er ikke nok med miljø- og klimatilsyn.
- Vi vil ikke kun komme ud og kontrollere virksomhederne, men følge dem i et flow og forbedre processerne undervejs, så vi får mere ud af materialer og energi i miljøregnskabet, sagde Mette Larsen, der er teamleder i Klimaalliancen Aalborg.
Men vi er nødt til også at tøjle virksomhederne, da deres output jo i sidste ende går ud over borgerne, tilføjede hun.
Rådgivningen skal sidde i skabet
Og der er meget tilbage at ønske, afslørede Morten Hybertz Bak, adm. direktør i miljøvirksomheden S. P. Jensen.
- Jeg besøgte svejsere på arbejde i Banedanmark. De havde stærkt fokus på godt svejsearbejde, men tænkte ikke meget på affaldsprodukterne. Dem smed de over i en container, og da jeg kiggede ned i den, fandt jeg masser af ”guld”, altså at meget af det kunne genanvendes til andre formål. Men her stod de bare til deponi.
- Sagen viser, at kommunen må ud og hjælpe virksomhederne med ideer til afsætning af deres spildprodukter, konkluderede han.
Konceptet blev taget godt imod af Anne Højer Simonsen fra Dansk Industri:
- Det er vigtigt at virksomhederne får den rigtige rådgivning. Den skal simpelthen sidde i skabet. Der kommer en ny CO2-afgift ved årsskiftet; derfor skal klimaaftrykket ned på nul. Det er blodig alvor for virksomhederne. Og til kommunerne har vi blot et ønske om at I samkører alle data, så vi kun skal afrapportere ét sted, helst Erhvervsstyrelsen, sagde hun.
”Vi kan spise os til en bedre verden”
Et andet sted at omstille til mere klimavenlig adfærd er madproduktion.
- Vi kan spise os til en bedre verden, lød sloganet fra Meyers Madhus, der er gået sammen med organisationen DemocracyX om at ændre den danske madkultur. Danskere skal spise mindre kød og mere grønt, og et godt sted at starte er køkkenerne i de offentlige institutioner.
Meyers Madhus rådgiver lige nu 1027 køkkener i Københavns Kommune, kunne en af Meyerkokkene Bo Frederiksen afsløre.
- Folk kommer ikke af sig selv til at spise grønnere derhjemme; de skal først smage det i kantinen på arbejde og deres børn i daginstitutionerne, sagde han.
Og det grønne skal vinde terræn gennem smagen, fastholdt han, der også havde serveret en lille ret til deltagerne.
- Det grønne smager bedre, hvis det ikke bliver en skal-opgave, men noget, man kan prøve lidt efter lidt.
Klæd de rigtige mennesker på til opgaven
Rebecca Mara Jacobsen, projektleder i DemocracyX fortalte, at hvis kun få ”forandringsagenter” er med på vognene, vil de hurtigt kunne inspirere andre.
- Vi behøver ikke at få alle med nu og på én gang. Vi skal blot klæde de rigtige mennesker på, så vil de med tiden flytte resten, sagde hun. – Der er tippepunkter, hvor tingene begynder at gå den rigtige vej.
I København har de netop nu inviteret 80 nøglepersoner på gratis madkursus i håb om, at de vil arrangere fælles middage og inspirere deres familier, naboer, kolleger og øvrige netværk til at spise mere grønt.
For det handler i bund og grund om fællesskab, sagde Mia Vendelbjerg, projektleder i Meyers Madhus.
- Når vi spiser sammen, opstår der et tillidsrum. Måltidet er en samlende begivenhed. Vi taler sammen, og måltidet bliver lystbetonet. Jeg glæder mig altid til næste måltid!
Sammen holder vi varmen
Det var umuligt at komme rundt til alle arrangementer, men hovedindtrykket er, at det handler om fællesskab. Skal klimaftrykket ned og den grønne omstilling op, må det ske i fællesskab.
Det blev bl.a. illustreret ved et møde om fælles varmeforsyning. Flere og flere landsbyer går sammen om en fælles varmepumpe, der kan levere fjernvarme gennem isolerede rør til landsbyens husstande. Debatten viste, at der kan være uenighed om, hvorvidt man skal bruge jordvarme, solceller, vindmøller eller almindelig elforsyning og transportere varmen i isolerede rør direkte ind i radiatorerne eller gennem uisolerede termorør, der leverer vand i middeltemperatur og derfor kan køles eller opvarmes i de enkelte huse.
Men der var enighed om, at uanset metode, så er der bedre økonomi i at gå sammen om fjernvarme i landsbyen.
