Erkendelse kommer før forsoning mellem Israel og Palæstina

Det er vigtigt at forstå historien før angrebet den 7. oktober, mener Mellemøstkenderen Colin Chapman.

Af Birthe Munck-Fairwood    

Er der håb for Mellemøsten? Siden Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023 og Israels gengældelseskrig mod Hamas i Gaza har konflikten mellem Israel og Palæstina igen fået verdenssamfundets opmærksomhed.

Men hvad gik forud for Hamas’ angreb? At forstå forhistorien er vigtigt for Colin Chapman, tidligere lektor på Near East School of Theology i Beirut og forfatter til en række internationalt anerkendte bøger om Mellemøsten, islam og kristendom.

Hamas kan ikke bekæmpes militært

I foråret var den erfarne anglikanske præst og mellemøstkender i Danmark som hovedtaler på Tværkulturelt Centers konference i København med temaet ”Flugt sætter spor.”

I dette interview fortæller han om baggrunden for sit livslange engagement for at skabe større forståelse for Mellemøstens komplekse virkelighed - og for de mennesker, der har deres hjem der.   

Du har boet i Mellemøsten i 18 år. Hvilke følelser vækker den aktuelle konflikt i dig?  

- Jeg er meget bekymret. Hvad der sker i Gaza er en menneskelig katastrofe. Israels fortsatte krig mod Hamas gør mig både vred og trist. Der er forskellige konklusioner, men det er vigtigt at forstå forhistorien.

- Konflikten mellem Israel og Palæstina startede ikke den 7. oktober. Den startede langt tidligere. Og de vestlige stormagter har et stort medansvar. Hvorfor har vi – verdenssamfundet – tilladt, at der gik så lang tid, at der skulle en frygtelig massakre og en krig med så mange dødsofre til, før verden vågnede op?

- Israel er overbevist om, at overlegen militær styrke er den eneste vej til fred og sikkerhed. Men Hamas’ ideologi kan ikke udryddes med militær magt.

Konflikten handler om retten til land

Colin Chapman arbejdede for en kristen organisation i Egypten i 1968. Det blev til flere længerevarende ophold i Mellemøsten som præst, studentersekretær og senere underviser på et teologisk seminarium i Beirut.

- I de år oplevede jeg virkeligheden for palæstinensere i Mellemøsten, og hvad det betyder at være statsløs. Jeg gennemlevede den libanesiske borgerkrig og var vidne til den smerte og lidelse, som staten Israels oprettelse havde påført palæstinenserne. Flugt sætter spor – dengang som i dag.

Hvordan forstår du baggrunden for konflikten?

- Konflikten mellem Israel og Palæstina handler grundlæggende om, at to folk gør krav på det samme stykke land - med forskellige begrundelser: Jøderne på grund af historiske rødder i landet fra bibelsk tid, og på grund af ønsket om et sikkert hjemland, og palæstinenserne fordi de har boet der i århundreder. Det er ikke en religionskrig, men en krig, der handler om retten til et land.

Vigtigt at kende forhistorien

Colin Chapman gennemgår forhistorien til den aktuelle konflikt, der går tilbage til 1880’erne, da jøder, der oplevede antisemitisme i Europa, begyndte at søge mod Palæstina for at skabe et sikkert hjemland der.

- Dengang udgjorde jøder omkring fem procent af befolkningen i Palæstina. Resten var palæstinensiske arabere. Efterhånden voksede ønsket om oprettelsen af en jødisk stat – et ønske, som de daværende stormagter af forskellige grunde valgte at støtte.

- Historien er lang og kompleks, men da staten Israel blev oprettet i maj 1948, var 750.000 palæstinensere fordrevet fra deres hjem. I dag er størstedelen af Gazas befolkning børn og børnebørn af palæstinensere, der blev tvunget til at forlade de områder, der skulle indgå i staten Israel.     

Dialog kan skabe tillid

Har du stadig håb?

- Jeg har altid troet på dialog og samtale. Kun på den måde kan der opbygges tillid. Ja, jeg tror på, at forsoning er mulig. Hvis det kunne ske i Sydafrika og Nordirland, kan det også ske i Mellemøsten. Men det vil kræve en lang fredsproces, og hvis ikke begge parter oplever en form for retfærdighed, bliver der ingen varig fred.

Colin Chapman vender ofte tilbage til Jesu ord i Matthæusevangeliet kapitel 5: ”Salige er de, der stifter fred” og ”Salige er de, der hungrer og tørster efter retfærdigheden.”

- Fred er kun mulig, hvis den bygger på retfærdighed. Jeg ved, at der er forskellige opfattelser af, hvad der er retfærdigt, men de israelske bosættelser på Vestbredden rejser store spørgsmål. De fleste lande i verden er enige med FN i, at Israels besættelse af Vestbredden og Gaza i 1967 var ulovlig, og at de jødiske bosættelser på Vestbredden er ulovlige. Men bosættelserne har fået lov at fortsætte så længe, at de i dag betragtes som et fait accompli.

Håber verden lægger pres på Israel

- Jeg håber, at verden vil forstå, at det, Israel har skabt, er en stat med forskellige rettigheder, regler og muligheder for israelske statsborgere og for de fem millioner statsløse palæstinensere. Verdenssamfundets pres på Sydafrika var med til at bringe apartheid til ophør. Jeg håber, at verdenssamfundet også vil lægge pres på Israel.

Selv tror Mellemøstkenderen Colin Chapman mere på en enkeltstatsløsning end på to selvstændige stater.

- Én demokratisk stat, hvor alle indbyggere er statsborgere, og hvor alle har de samme rettigheder. En sekulær stat. Men det kræver et opgør med idéen om Israel som en jødisk stat.

- Det er min daglige bøn, at krigen i Gaza må stoppe, og at vi må se begyndelsen på en meningsfuld og langsigtet fredsproces. Jeg håber, at det bliver i min tid.

Birthe Munck-Fairwood er netværkskoordinator i Tværkulturelt Center. Artiklen har været bragt i avisen Nyt på tværs.