Lidelse, død og opstandelse i de palæstinensiske områder

Påskens budskab bliver meget konkret for den krigshærgede palæstinensiske befolkning. Stjernebjergets leder fortæller fra Ramallah.

Ranya Karam leder Stjernebjerget Rehabiliteringscenter. Foto fra 2023: Svend Løbner.

”Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig. Dog, ske ikke min vilje, men din!”

Sådan bad Jesus i Gethsemane Have, inden han blev taget til fange og ført til afhøring og korsfæstelse.

Lidelsens bæger, som tidligere bibeloversættelser kalder det, kan palæstinenserne på Vestbredden og i Gaza nikke genkendende til.

’Vi må drikke af lidelsens bæger’

- Vi må løfte det bæger, som Jesus talte om, et bæger af smerte og pine, lidelsens bæger, siger Ranya Karam, leder af Stjernebjerget Rehabiliteringscenter i Ramallah, som BDM støtter.

For situationen er forfærdelig og helt uoverskuelig for befolkningen, ikke kun i Gaza, men også på Vestbredden, erfarer hun:

- Vi står lige nu i en situation, hvor vi føler det på samme måde, som Jesus måtte have følt det, da han vidste, at han ville blive korsfæstet. Han måtte drikke lidelsens bæger. Det er det, der går op for folk nu. De vil blive korsfæstet. Den uundgåelige død venter dem, siger hun.

Hvornår invaderer de os?

Og den erkendelse kommer ikke ud af den blå luft. Gaza er en ruinhob efter halvandet års bombardementer, 50.000 dræbte og fortsat blokering af nødhjælp med vand og mad. Vestbredden går heller ikke ram forbi:

- Vores folk er nu overbeviste om, at fjernelsen af befolkningen i Gaza blot er første skridt i udslettelsen af hele den palæstinensiske befolkning. Den israelske hær har allerede udført offensiver på Vestbredden de seneste to måneder. Og selv vi, der bor i nogenlunde sikre områder i Ramallah og Østjerusalem, venter blot på, at det bliver vores tur.  

- De begyndte at gå efter flygtningelejre i Jenin og fortsatte derefter til Tulkarem og Nablus, og nu også Betlehem. Hvor længe varer det, før de begynder hos os? Det er det, folk taler om lige nu.

Opstandelsen giver lys for enden af tunnelen

Kan påskens budskab om opstandelse ikke indgyde håb?

- Vi er nået et punkt, hvor vi ikke kan regne med andre end Gud. Vi beder derfor Gud om at vise nåde og barmhjertighed, om at have medlidenhed med os. Fordi vi indser, at Gud måske er vores eneste allierede.

- Vi beder om, at Gud må minimere denne katastrofe så meget som muligt. For selvfølgelig har folk ikke helt opgivet Guds magt. Samtidig beder vi naturligvis om Gud om at beskytte os, så vi kan fortsætte med at udføre vores pligter over for vores familier og samfund.

- Og nu, hvor det er påske, tænker vi på al den smerte, som Jesus måtte gennemleve. Og at der efter hans lidelse og død kom en opstandelse. Det bevirker, at vi anstrenger os for at tro på, at der er lys for enden af tunnelen, slutter Ranya Karam.

Stjernebjerget Rehabiliteringscenter hjælper omkring 90 børn og unge med udviklingshandicap gennem fysioterapi, undervisning og jobtræning.

Artiklen er skrevet i samarbejde med Brødremenighedens Danske Mission.